Boost dit løb med yoga

Hvornår
12. nov 2019 kl. 18:30 til 21:00
Hvor
Ringsted Sportscenter, Tværalle 8, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 8008

Hvordan påvirker yoga din løbepræstation, og hvorfor du bør træne dette som løber? Løb og yoga er på mange måder en rigtig god kombination. Yogaen har nemlig meget at tilbyde os løbere. Det gælder blandt andet øget smidighed, styrke og en bedre stabilitet. Herudover kan yoga bidrage med en bedre holdning og balance i kroppen, som er en af forudsætningerne for en bedre løbestil. Netop en god løbestil kan give dig større løbeglæde, er med til at øge din udholdenhed og er en væsentlig faktor i forebyggelsen af skader. 
 
Aftenens program  
Kl. 18.30-20.00: Intro og dynamiske yogaøvelser 
Kl. 20.00-21.00: Yoga- og åndedrætsøvelser 
 
Mere om indholdet  
I yoga arbejdes der både med de store (kraft og styrke) og de små (stabiliserende) muskler i din krop, og samtidig er åndedrætsøvelser en vigtig del af yogaen. Der eksisterer mange forskellige retninger inden for yoga, men som udgangspunkt vil en yogatræning bestå af intense styrkende og stabiliserende sekvenser, efterfulgt af dybe og frigørende stræk. Åndedrætsøvelser er en integreret del af disse sekvenser, og betyder, at du øger din kontrol over åndedrættet, hvilket fører til en bedre iltning af blodet, noget du bestemt kan høste udbytte af på løbeturen. 
 
Er du plaget af løbeskader, er der ingen grund til at sætte løbeskoene på hylden. Kombinationen af yoga og løb er for mange, løsningen på problemer med skader. Med yoga integrerer du skadeforebyggelse som en del af din træning, som er med til at holde dig sund og skadefri. Yogaøvelser styrke dine ben, mindsker muskelstivhed, skaber større bevægelighed i muskler og led og øger smidigheden på en mild og hensigtsmæssig måde. 
 
Det er Bevæg dig for livet – Løb, der står bag eventen. 
 
Yoga skal trænes…..  
Med denne workshop på 3 timer får du en smagsprøve på forskellige øvelser, og du vil opleve at selv om yoga kan se let ud, er det langtfra altid dette. Formålet med yoga er at etablere egen yogapraksis, og det er via kontinuerlig træning at fordelene ved yoga udfolder sig. Der findes utallige bøger, hjemmesider og youtube-sites, hvor du kan få hjælp og vejledning til yoga. Men start altid dit yoga forløb med en professionel yogalærer; privat, på hold eller i foreningsregi. En yogalærer er med til at sikre, at du får den rette instruktion og vejledning til at praktisere en sikker og personlig udviklende yoga. 
 
Om instruktøren  
Mette Rosenqvist kommer fra Sorø og er indehaver af MeRoYoga. 
Mette er certificeret yogainstruktør, og selv aktiv løber i over 10 år. Hun underviser både på hold, virksomhedshold og som personlig yogainstruktør (en-til-en) i sit yogastudie i Sorø. Hendes fokus er på at skabe balance, i såvel sindet som kroppen, både på som uden for yogamåtten. Hun underviser i dynamisk yoga tilsat restorative yogaøvelser, der opbygger styrke, fleksibilitet og balance i kroppen, og som er med til at skabe en indre kerne af ro og stabilitet samt en afbalanceret, stærk og fleksibel krop. Ved siden af egen daglig yogapraksis løber hun 3-4 gange om ugen langs søerne og i skovene omkring Sorø. Se mere omkring Mette på www.MeRoYoga.com  
 
Praktisk  
Mød omklædt i behageligt tøj. Vi skal ikke udenfor og løbe - eventen foregår indendørs, og vi træner i bare tæer. 
Medbring egnet yoga- eller træningsmåtte, tæppe og yogabælte; hvis haves ellers kan et langt tørklæde ca. 180-200 cm., et tykt stykke reb eller fx bæltet fra en badekåbe (må ikke være elastisk) bruges. 
 
Hvis du vil mere 
I januar og februar 2020 kører vi en intensiv serie på tre kurser; åndedrættet, skadesforebyggelse og kropsbevidsthed. Hvert kursus varer 2,5 time og koster 199 kr. pr. stk. Hold øje med kursuskalenderen.

Mette Rosenqvist

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer