Løbetræneruddannelsen - Løbetræning for 5-10 km distancen

Hvornår
3. nov 2019 kl. 09:30 til 17:30
Hvor
DGI Nordsjælland, Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 18 06 3116

Løbetræning for 5-10 km distancen – DGI & DAF Løbetræneruddannelsen 

Mange løbere sætter et 5 eller 10 km løb som et af deres allerførste målsætninger, når de begynder med løb. Der er også mange erfarne løbere, der elsker disse klassiske distancer til motionsløb og ofte træner med et ønske om at gennemføre i en hurtigere tid. Derfor vil du som løbetræner opleve forskellige niveauer og forudsætninger, når du skal sammensætte og præsentere træningen for netop denne gruppe løbere.

På dette overbygningskursus kan du med Basis 3 i bagagen specialisere dig i løbetræning på 5-10 km distancen, så du bliver endnu bedre klædt på til at planlægge og strukturere en sund og alsidig træning for netop denne målgruppe – så dine løbere får succesoplevelser i løbetræningen og samtidigt undgår at blive skadet.

Fart i benene eller udholdenhed

  • Træningszonerne i praksis
  • De fysiologiske processer, der er på spil
  • Skab flow i din løbetræning
  • Løb og identitet – forsiden og bagsiden af medaljen

Forudsætninger:

For at deltage på dette kursus, skal du have taget Basis 3 i DGI & DAF Løbetræneruddannelsen. 
Når du har gennemført kurset, er du uddannet DGI & DAF Løbetræner. 

Allan Zachariasen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer