Bliv klar til Royal Run - med KTK Løberne (Grøndal Park Runners)

Hvornår
11. mar kl. 17:00 - 5. jun 2019 kl. 18:00
Hvor
Grøndal Multicenter, Hvidkildevej 64, 2400 København NV, Danmark

Nummer
2019 21 06 5007

Bliv en del af et stærkt løbefællesskab med Grøndal Park Runners' 12 ugers træningsforløb frem imod Royal Run🤴 Du får sat din træning i system, du bliver en bedre løber, og du bliver en del af et fællesskab bestående af løbere med samme udgangspunkt og mål som dig🏃‍ 
 
Vi tilbyder 2 hold: 
🌟 One Mile/Begynderholdet 
🌟Fra 5 til 10 km 
 
Træningen foregår: 
Hver mandag og onsdag fra kl. 17-18.00 
- Første træning: Mandag 11. marts 
- Sidste træning: Onsdag 5. juni 
Mødested: Foran receptionen ved Grøndal Multicenter, Hvidkildevej 64, København NV 
 
✔️ Kick-off/velkomstmøde - mandag 4. marts, kl. 17-18.00: 
Få en intro til træningsforløbet, mød klubbens trænere og svar på dine spørgsmål. Vi krydrer aftenen med lidt lette udendørs løbeaktiviteter, som giver dig en forsmag på vores træning. 
Mødested: Foran receptionen ved Grøndal Multicenter, hvorefter Klubbens trænere viser vej til mødelokalet (lokale 3 i Grøndal Multicenter). 
 
✔️ Lidt om træningen: 
Træningen er en blanding af løbelege, styrkeøvelser, intervaller samt længere fælles løbeture. Træningen er både for nybegynderen men også den lidt mere erfarne løber. Undervejs i forløbet vil der være små løbetests, som giver mulighed for at se din udvikling som løber. Vi lægger vægt på, at have det sjovt og hygge os, hvorfor vi også undervejs i træningsforløbet har en række sociale arrangementer. 
 
✔️ Tilmelding: Sker ved "Kick-off" 4. marts. Har du ikke mulighed for at deltage ved Kick-off kan tilmelding ske ved at sende en mail til Groendalparkrunners@kbhtrampolin.dk 
Pris: For medlemmer af klubben er træningsforløbet inkluderet i kontingent. For ikke-medlemmer koster det 110 kr. 
 
✔️ Om Grøndal Park Runners 
Vi er en lille løbeklub, der holder til ved Grøndal Multicenter (København NV). Vi rummer løbere i alle aldre og på flere niveauer, vægter det sociale højt og sørger for at alle føler sig en del af fællesskabet. Tjek vores hjemmeside: https://kbhtrampolin.dk/cms/ProfileMaintainEnrollment.aspx?TeamID=119 og for spørgsmål skriv til: Groendalparkrunners@kbhtrampolin.dk 
 
✔️ Om Royal Run Danmark 
10. juni 2019 inviterer Kronprinsen alle danskere ind i idrætsfællesskabet. Formålet er at møde danskerne i øjenhøjde og motivere til at deltage i idrætsfællesskabet. I København/Frederiksberg kan du vælge distancerne One mile (1,6 km) og 10 km. Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet - et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. 
 
OBS: Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i ROYAL RUN, men gerne vil være en del af et løbefællesskab.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer