Stavgang workshop

Hvornår
12. mar 2020 kl. 17:30 til 21:00
Hvor
Højsandet, Lodsstien 7, 4581 Rørvig, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 06 3710

Stavgang er for alle og bliver stadig mere populært 🚶 
Gang styrker din mentale sundhed, er skånsom men effektiv træning for hele kroppen
💪 
Få viden og inspiration til bedre og mere varieret træning 💡 
 
På denne workshop 
✔️ bliver du inspireret til øvelser med stavene 
✔️ gennemgår vi ”De 10 trin” 
✔️ ser vi på de mest almindelige fejl og den enkeltes muligheder ud fra formåen 
✔️ har vi også fokus på skridtlængde vejrtræning, puls, interval og balance 
✔️ går vi en dejlig tur på max. 4 km og gennemgår ovenstående indhold undervejs 
 
Aftenens program  
- Vi starter med fælles opvarmning, snakker vigtighed af opvarmning og ser på øvelser med stave.
 
- Gennemgår “De 10 trin”: Skulder/armsvingsving, albuestræk, håndled, fodafvikling, kropsholdning og rotation. Introduktion til de 3 niveauer: motion, fitness og sport. 
- Ser på de mest almindelige fejl og på den enkeltes muligheder ud fra formåen. 
- Tjekker fokuspunkterne, såsom skridtlængde, vejrtrækning, puls, interval og balance. 
- Vi slutter med fælles udstrækningsøvelser, hvor stavene indgår som en rekvisit. 
- Til sidst hygger vi os med kaffe/te og kage/brød i klubhuset.

Målgruppe og formål 
Workshoppen henvender sig til alle. Du skal blot kunne gå 4 km. 
Formålet er at inspirere både trænere og gængere til bedre og mere varieret træning. 
 
Underviser 
Marianne Lund er idrætsfaglærer og Nordic Walking Coach. Marianne har 30 års erfaring inden for motion og 16 års erfaring som stavgangsinstruktør. Hun underviser med smittende energi og højt humør. 
 
Praktisk 
Medbring stave og drikkedunk – husk gode sko/støvler og påklædning efter vejret, også til evt. regnvejr. 
Har du ikke selv stave, kan de på dagen lejes til 20 kr. 
Kurset foregår ude i terrænet og i klubhuset ved Højsandet. 
Kaffe/te og kage/brød er inkluderet i prisen, mens aftensmad skal spises hjemmefra. 
 
Kurset arrangeres af Bevæg dig for livet - Løb & Gang i samarbejde med Rørvig IF.

Marianne Lund

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer