Bliv vært på en god gåtur i Lejre Kommune

Hvornår
17. jun 2020 kl. 18:30 til 20:30
Hvor
Bramsnæsvighallen, Elverdamsvej 206, 4070 Kirke-Hyllinge, Danmark

Nummer
2020 17 06 4201

Elsker du at gå ture i det fri, og vil du gerne motivere folk omkring dig, så bliv gå-vært og sæt gang i Lejre Kommune 🚶

Kan du gå, kan du være med. Det vigtigste er, at du har en masse gejst og mod på at tage ansvaret for en gruppe mennesker, der ønsker at gå mere, end de gør i dag 💪

Du har sikkert ofte snøret skoene og er kommet ud af døren for at nyde den skønne natur, som pryder Lejre Kommune. Og derefter tænkt: ”Hvor ville det være rart ikke at gå alene”.

Gåture alene kan være fantastiske, men gåture i selskab med andre kan så meget mere end at bidrage til skridttælleren. At være fælles om gåture gør, at du kommer ud og afsted – ikke fordi du skal, men fordi du ikke kan lade være 😉

Vil du gerne være vært for et aktivt gå-fællesskab, så mød helt uforpligtende op til inspirationsaften og hør nærmere om mulighederne for at blive frivillig gå-vært og gøre en forskel lokalt for dig selv og andre!

 Inspirationsaftenen byder på… 
️ Hvordan er du vært for et fællesskab? Hvad er din rolle? 
️ Vi giver dig gode tips og tricks til din rolle som gå-vært 
️ Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der skal kendetegne dit fællesskab. 
️ Hvordan får vi flere ud og gå i Lejre Kommune? 
️ Tidsplan  
 ️ Gå-vært tøj 
Vi byder selvfølgelig på lidt at spise og drikke i løbet af aftenen

OBS! Vi holder også inspirationsaften mandag d. 15. juni 2020 kl. 18.30-20.30 i Hvalsø Hallen. Tilmeld her.

Læs om Bevæg dig for Livet Gå-værter via https://www.bevaegdigforlivet.dk/gang/hvad-er-en-gaa-vaert 
Vi vil udbrede det samme koncept i Lejre Kommune, så alle får mulighed for at gå lokalt 🚶‍ 
Ved spørgsmål, kontakt: Malene Knoth Hamilton, makh@lejre.dk

Projektet er et samarbejde mellem Lejre Kommune, Bevæg dig for livet – Løb & Gang og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer