Bliv klar til Royal Run med Solrød Atletik & Motion

Hvornår
2. mar kl. 18:00 - 28. maj 2020 kl. 20:00
Hvor
Solrød Idrætscenter, Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød Strand, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 06 6000

Få del i et stærkt og hyggeligt motionsfællesskab med Solrød Atletik og Motions træningsforløb mod Royal Run 👑 
Find motivationen, kom op af sofaen og oplev glæden ved bevægelse 🏃‍

Du kommer i gang med at motionere, får sat din træning i system, og bliver en del af et fællesskab bestående af løbere og walkere med samme udgangspunkt og mål som dig – og du kan godt glæde dig 🎉 
 
Vi tilbyder holdene 
✔️ 5 km (0-5 km) 
✔️ 10 km (5-10 km) 
Træningen er både tilrettelagt for nybegyndere og øvede på begge distancer. Generelt for alle vores hold gælder, at du kommer på det hold, som passer til netop din træningsform. 
 
Vi træner 
✅ Mandage kl. 18.00 
✅ Onsdage kl. 19.00. 
Mødested: Solrød Idrætscenter, Tingryds Allé 27, 2680 Solrød Strand

Pris 
✔️ 100 kr. for 12-ugers forløbet før Royal Run og fortsat træning frem til sommerferien (bli-ver refunderet ved indmeldelse i klubben).  
Medlemsskab af Solrød AM koster normalt 300 kr. for et år + oprettelsesgebyr kr. 100,- 
Du er velkommen til helt uforpligtende at komme og være med et par uger.

Om Solrød Atletik og Motion 
✅ Vi har løb og gang i forskellige tempi, så alle kan være med, og vi efterlader ingen. 
Alle træninger er vel tilrettelagte, således at alle bliver udfordrede og får en god træning. 
Mandag tilbyder vi også løb/styrke hold og onsdag også intervaltræning.  
Hos os gælder det ikke om at sætte personlige rekorder, men derimod udfordre sig selv og samtidig have en god oplevelse sammen med klubkammeraterne. 
Har du lyst til at gå eller løbe med andre, til at starte op eller forfra? 
Det er aldrig for sent at komme i gang - så kom, Solrød Atletik og Motion står klar til at tage i mod dig. 

Tjek 
✔️ Vores website og facebookside.
 
 
Om Royal Run 
🎊 2. pinsedag, mandag d. 1. juni 2020 inviteres du til fællesskabets fest, og til Royal Run kan alle være med – uanset alder og kondital. Man kan nemlig vælge enten at gå eller løbe på distancerne one mile (1,6 km), 5 km eller 10 km. Læs mere og tilmeld dig selve løbet her.

🎈 Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i ROYAL RUN, men gerne vil være en del af et motionsfællesskab.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer