Bliv klar til Royal Run med Viby IF Løbeklub

Hvornår
15. mar kl. 09:30 - 28. maj 2020 kl. 19:00
Hvor
Viby Løbeklub, Lindevej 32, Viby Sj, Viby Sjælland, 4130 Viby Sjælland, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 06 6008

Bliv en del af en hyggelig løbeklub, hvor der er plads til alle – også gående 🏃🚶  Få et ekstra skub i motivation sammen med andre, som også kommer ud af sofaen, i tøjet og ud af døren til motion 👑 
 
Om du er erfaren løber, drømmer om at komme i gang med at løbe, elsker at gå lange ture eller har lovet dig selv, at 2020 bliver året, hvor du kommer i gang. Så har vi tilbuddet til dig, som sikrer at motivationen holdes oppe, at kampen aldrig tages alene, og at selskabet altid er godt 🎉

Vi tilbyder holdene: 
✅ Løb - Nybegynder (kom i gang fra 0 km) 
✅ Løb - Kom i gang igen (tilbud til tidligere løbere) 
✅ Løb - Fra 5 til 10 km 
✅ Løb - Hurtigere på 10 km 
✅ Walk’n’talk - Kom i gang med at gå 
✅ Walk’n’talk - Bliv klar til 5 eller 10 km til Royal Run

Træningen er for alle – om du er helt nybegynder eller rutineret løber eller walker. Træningen tilret-telægges, så alle kan være med og får noget ud af det. 

Tid og sted for træningen 
✔️ Tirsdage kl. 18.00 
✔️ Torsdage kl. 18.00 
✔️ Søndage kl. 09.30 
Mødested ved Viby Hallen, Lindevej 32,4130 Viby Sj. 
Holdene forstætter fra Royal Run og frem til efter sommerferien.

Pris 
✅ Træningen frem mod Royal Run er gratis.  
Efter Royal Run koster et medlemskab af Viby Løbeklub 200,- kr. om året.

Om Viby Løbeklub 
✅ Viby Løbeklub er en gå- og løbeafdeling under Viby IF. Alle er velkomne hos os – hos os er fælles-skabet og glæden ved at motionere sammen i højsædet. Vi kommer altid hjem med et smil på læ-ben og nogle skønne kilometer i skoene 🙌.

Tjek 
✅Vores website og facebookgruppe
 
Om Royal Run 
2. pinsedag, mandag d. 1. juni 2020 inviteres du til fællesskabets fest, og til Royal Run kan alle være med – uanset alder og kondital. Man kan nemlig vælge enten at gå eller løbe på distancerne one mile (1,6 km), 5 km og 10 km. Læs mere og tilmeld dig selve løbet her.

🎈 Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i ROYAL RUN, men gerne vil være en del af et motionsfællesskab.

 
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer