Styrk din løbe- og gangklub

Hvornår
28. okt 2020 kl. 17:00 til 21:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
2020 17 06 7000

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en inspirerende aften i gang/løbesko! 
Dette er den årlige, gratis inspirationsaften målrettet løbe- og gangklubbernes instruktører og ledere. 
Aftenens indhold bidrager med redskaber samarbejde på tværs og udvikling af egen forening.
 
 
 

Aftenens program 
Kl. 17.00: Opvarmning og sjove lege, gå en tur eller Skab synlighed – alle er tilvalg 
Kl. 18.00: Den Gode Velkomst 
Kl. 19.00: Lidt at spise og hyggesnak 
Kl. 19.30: Vi tager pulsen på løb og gang 
Kl. 20.00: Kender du typen? Go! principperne 
Kl. 21.00: Tak for i aften! 
 
Opvarmning og sjove lege, praksis (kl. 17.00-17.50) - tilvalg 
Vores hus-instruktør Signe Nyby kommer og inspirerer jer med tips til god opvarmning og sjove lege. Vi tager selvfølgelig højde for, at vi i en corona-tid bevarer behørig afstand til hinanden og vores løbere/gængere ude i klubberne. 
Kurset foregår udendørs på oplyst område. Men generelt er det mørkt, så tage gerne reflekser/lygter med.

Skab synlighed, teori (kl. 17.00-17.50) - tilvalg 
Få hjælp til at bruge sociale medier, at skabe synlighed og lægge en knivskarp strategi. Vi kigger på et par konkrete eksempler og snakker målgrupper, målsætninger og kommunikationsplaner. 
Workshoppen blander teori med praksis og sørger for, at I går hjem med fif og værktøjer, der er lige til at gå til.

Gå en frisk tur (kl. 17.00-17.50) – tilvalg 
Måske kommer du direkte fra arbejde, så gør det godt at komme ud og få frisk luft og rørt benene. 
Vi går en frisk tur på ca. 3,5 km rundt i Roskilde. 
 
Den Gode Velkomst (kl. 18.00-19.00)  
Den Gode Velkomst er en proces; før, under og efter. 
Men kan nye potentielle medlemmer finde jeres tilbud? Eller holder I det hemmeligt? 
Hvad har de brug for at vide, inden de møder op første gang? 
Hvordan tager I i mod og giver folk lyst til at komme igen? 
Tag tre konkrete fif med hjem i klubben!

Vi tager pulsen på løb og gang (kl. 19.30-20.00) 
Med corona ændrer tingenes tilstand sig hele tiden, og det gælder om at være omstillingsparat. 
Vi giver en status på situationen, hvad må og kan vi her og nu, og hvordan ser fremtiden ud? 
Har I tænkt på krisekommunikation? 
Er der kommet helt styr på COVID-19 i mellemtiden, finder vi på noget andet!

Kender du typen? (kl. 20.00-20.45) 
Med Go! principperne stiller vi skarpt på, hvem I i foreningen er i dag, og hvem I gerne vil være i fremtiden? 
Er I Go Pro, Go Fit, Go Together eller Go Fun?  
Husker I at få glæde, leg, oplevelser, fordybelser og sjov ind i træningen? Hvordan er jeres kultur i klubben? 
Vi laver et par øvelser, som I kan tage med hjem i bestyrelsen, i trænergruppen eller til klubaften.

Praktisk info 
Mød omklædt i løbetøj efter vejret, hvis du skal ud og løbe, der er INGEN bademuligheder. Medbring drikkedunk og tør trøje. 
Der bydes på lidt at spise, vand, kaffe/te og sødt. 
Hver forening kan deltage med to ledere/instruktører. 
Vi overholder naturligvis de gældende corona retningslinjer. 
Det er muligt at parkere på Kildegården, kør ind v/ Idrættens Hus, Kildegården 1 (der er 4 timers parkeringsbegrænsning)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer