Crossløb 2020-21, Storstrømmen, 1. runde v/Møns Klint

Hvornår
15. nov 2020 kl. 10:30 til 12:00
Hvor
Geocenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 23 06 4530

Ta´ udfordringen op og prøv kræfter med vinterens fire fedeste crossløb!

Crossløb er terrænløb på afmærkede ruter i Storstrømmens varierede og udfordrende natur. De fire løb er geografisk spredt i Storstrømmens område, og der vil både være kendte løbeområder samt sikkert også et par nye bekendtskaber for langt de fleste.

1. runde arrangeres af Møns Løbe – og Motionsklub

Sæsonens første crossløb bliver i Danmarks nok vildeste natur på Møns Klint. Uanset om du skal løbe 4 km, 8 km eller 12 km, så bliver der vilde stigninger og nogle fantastiske udsigter undervejs på ruten.

Rutebeskrivelse: 
Vi starter og slutter på Geocenter Møn. På den grønne plads bag ved legepladsen. Vi løber hele turen inde i Klinteskoven syd og vest for Geocentret. Bilvejen krydses 2 gange på hver runde. Turen går ned over P-plads og ind i Klinteskoven bag ved Geocentret, vi komme kun lige et lille kig ud til kanten, hvorefter vi rammer den første stigning op på højderyggen syd for Geocentret. Vi følger en smal sti i gennen skoven og bag om shelterpladsen og derefter ned for at krydse bilvejen. 

Vi løber ind i mellem Siesø Bjerg og Kalsterbjerg og rundt om Timmesø Bjerg, ved indgangen til Timmesø Bjerg, løber vi nord om Timmesø og ned i mellem Timmesø Bjerg og Siesø Bjerg. Vi løber, klatre, kravler op af Siesø Bjerg og hen over Siesø følger vi stien, der slår et knæk og løber tilbage ude langs bilvejen, indtil vi kommer hen til et naturligt krydspunkt over bilvejen, til det meget velkendte "blåt spor" eller Kærlighedsstien tilbage til pladsen ved Geocentret, hvor du enten er i mål eller fortsætter ud på 2. og måske 3. omgang.

Underlaget er små skovstier og pga. af de 2 stigninger anbefales trailsko.

Toiletadgang: Der er toiletter for enden af Geocenterets hovedbygning.

Parkering: Løberne kan gratis benytte Geocenterets parkeringsplads, som i lighed med toiletterne ligger ca 100 meter fra start. 

Start og mål: Der bliver start og mål på det grønne areal lige før den store legeplads overfor indgangen til Geocenteret.

Rutens længde: Hver runde er 3.9 km.

Samlet tilmelding til alle 4 runder 
Tilmelding til 2. runde v/Stevns Klint 
Tilmelding til 3. runde v/Hamborgskoven  
Tilmelding til 4. runde v/Fruens Plantage

Læs mere om Storstrømmens crossløbsserie: 
Til sæsonen 2020/21 byder crossløbene på løbeoplevelser i nogle af områdets mest spektakulære naturområder, når både Stevns Klint og Møns Klint skal besøges. Læg dertil den smukke Hamborgskov ved Nykøbing Falster og de meget skrappe stigninger i Fruens Plantage ved Næstved. Så vi tør godt garantere fire fede løbeoplevelser.

Ved tilmelding til alle fire løb indgår du automatisk i den samlede konkurrence (deltagelse i minimum 3 løb), men løbene kan også tilmeldes enkeltvis. Med tre forskellige distancer (ca. 4, 8 og 12 km) henvender crossløbene sig til alle motionister, børn og mere ambitiøse løbere, der vil have høj puls og styrke løbeformen i de rå vintermåneder. 
 
Læs mere HER

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer