Inspirationsdag for løbere - Vordingborg Kommune

Hvornår
22. mar 2020 kl. 09:30 til 16:15
Hvor
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 4720 Præstø, Danmark

Nummer
2020 23 06 8000

Få ny inspiration til træningen i jeres løbeklub – eller fællesskab, når DGI Storstrømmen, med støtte fra Vordingborg Kommune, inviterer til netværksdag for alle frivillige.

Formiddagen sætter fokus på styrke – og intervaltræning, mens der efter en god frokostpause med masser af netværk skal prøves kræfter med yoga. 
 
Programmet giver masser af inspiration til at fortsætte og måske udvikle den gode løbetræning hjemme i jeres klub/fællesskab.

Der serveres lækker forplejning og deltagelse er gratis.

Inspirationsdagen henvender sig til primært til ledere, trænere, tovholdere og andre frivillige. Dagen er kun for klubber – og fællesskaber hjemmehørende i Vordingborg Kommune.

Der er plads til max. 30 deltagere på dagen.

Se programmet længere nede.  
 
”Styrke – og intervaltræning for løbere”:  
En formiddag med fuld fokus på, hvordan styrke – og intervaltræning kan styrke de fleste løbere uanset alder, køn og ambitionsniveau.

Samtidig kan begge dele styrke motivationen hos løberne, da de vil opleve en varieret og afvekslende træning, hvor hele kroppen stimuleres

Efter et fagligt og teoretisk oplæg ved DGI-underviser Signe Nyby skal vi i ”arbejdstøjet”. Vi skal på egen krop mærke og afprøve, hvordan styrke- og intervaltræning kan afvikles på en sjov og inspirerende måde og samtidig aktivere muskelgrupper vi måske havde glemt 😊

Underviser er Signe Nyby. 

Signe er uddannet fra Institut for Human Ernæring og Human Fysiologi fra Københavns Universitet. Signe er en kompetent underviser med bred viden inden for feltet og mange års erfaring med både træningsplanlægning og konkurrence.  

”Yoga for løbere”:  
Yin Yoga er en mere meditativ yogaform, hvor vi specielt benytter åndedrættet til at komme mere tilstede i kroppen. 

Yin Yoga styrker bindevæv, sener og led og støtter derfor op omkring din muskulatur og forebygger skader. 

Yin Yoga åbner din krop og er en fantastisk yogaform til at understøtte anden aktiv og muskulær træning

Underviser er Christine Vilmar Lake

Christine har selv løbet i over 30 år og har prøvet kræfter med både halvmaraton, maraton og lange trailløb. Christine er uddannet sygeplejerske, kostvejleder og har masser af erfaring med pilates, meditation, mindfulness og yoga. 

Kl. 9.30: Velkomst og formiddagsforplejning

Kl. 10.00: Styrke – og intervaltræning for løbere.

Kl. 13.00: Frokost

Kl. 13.30: Netværk mellem klubber

Kl. 14.15: Yoga for løbere

Kl. 15.45: Kaffe, kage og opsamling

Kl. 16.15: Tak for i dag

Signe Nyby, Christine Vilmar Lake

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer