Yoga for løbere

Hvornår
8. apr 2021 kl. 17:15 til 19:00
Hvor
Bygningen Vejle, Ved Anlæget 14 B, 7100 Vejle, Danmark
Hvem
Udøvere, 16 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 10 06 2001

Yogaøvelser kan forbedre din løbetræning 
Yoga kan giver dig øget smidighed, styrke og en bedre stabilitet 🙏

Du øger din udholdenhed, forebygger skader og forbedrer din løbestil. Yoga giver også en øget kropsbevidsthed, og en glæde ved at få lavet mange gode stræk, som kun de færreste får givet sig tid til efter en normal løbetur. 
 
Der er plads til dig, der ikke har prøvet yoga for, og dig med stive i ben og lemmer efter mange år som løber. Instruktør Louise Helmer har selv en baggrund som langdistanceløber, så hun ved hvilken udfordring yoga kan være for løbere. 
 
På workshoppen vil du blive præsenteret for øvelser for fødderne, intense styrkende og stabiliserende øvelser, dybe og frigørende stræk samt enkle vejrtrækningsøvelser. Alle øvelser kan du bruge i forbindelse med din løbetræning som opvarmning, afbalancering og/eller udstrækning. 
 
👊 Yoga skal trænes 
På denne workshop får du smagsprøver på forskellige øvelser. Selvom yoga kan se let ud, er det langtfra altid dette. Det skal trænes kontinuerligt. 
Derfor laver vi 2 workshops med yoga for løbere i marts 2021. Du behøver ikke være med på begge, men du kan med fordel deltage i begge og derved få lært øvelserne, så du selv kan benytte dem i din løbetræning.

  • Medbring måtte. Pga. COVID-19 bedes du selv medbringe en måtte samt et håndklæde, som vi bruger i forbindelse med øvelser. Har du ikke en måtte, så køb blot en billig måtte, fx ved Harald Nyborg.
  • Medbring vand til under og efter træningen.
  • Medbring et tæppe eller lignede til den afsluttende afslapning
  • Der er god plads i lokalet, så vi kan holde afstand.

Målgruppe for dette kursus er dig som selv løber og tænker yoga som et supplement der dit løb. Du kan også være træner eller instruktør, og er nysgerrig på, hvorledes du kan implementere enkelte øvelser i holdets træning.

Den anden workshop afholdes samme tid og sted: 
25. marts - https://www.dgi.dk/loeb/arrangementer/202110062004

I forbindelse med arrangementer overholder DGI Sydøstjylland alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere.

Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden ’Sådan håndterer du Coronakrisen i foreningen’.

Ved aflysning af arrangement grundet COVID-19, tilbagebetales det fulde deltagerbeløb.

Louise Helmer

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer