Boost dit løb med intervaltræning

Hvornår
22. sep 2021 kl. 17:30 til 20:30
Hvor
Klubhuset Vindinge IF, Sandvejen 28, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 06 8009

Intervaltræning er en supereffektiv træningsform, som kan forbedre din løbepræstation markant, men hvordan bruger du intervaltræning på din løbetur og planlægger din træning? Få svarene, bliv inspireret og motiveret 🙌

På workshoppen kan du glæde dig til 
Viden om de fysiologiske effekter ved intervaltræning 
Svar på fordelene ved lange kontra korte intervaller 
Introduktion til opbygning af en effektiv intervaltræning 
Løbetræning med afprøvning af forskellige intervalformer

Intervaltræning forbedrer din kondition og kroppens iltindtag. Den tager ikke lang tid at udføre, og intervallerne giver afveksling i træningen. Men intervaltræning er ikke for nybegyndere. En god grundform og erfaring med at træne er en forudsætning for effektiv intervaltræning. Du lærer at dosere træningen og undgå skader 💪 
 
Du kan deltage, uanset om du er erfaren eller let-øvet løber, i øvelserne tages der højde for løbernes niveau.

Aftenens program (ca.) 
Kl. 17.30-18.30: Fysiologi og træningslære – mængde og hyppighed 
Kl. 18.30-19.45: Løb i praksis med afprøvning af forskellige intervalformer – herefter kort pause 
Kl. 19.45-20.30: Effekten af forskellige træningstyper

Praktisk  
💡 Workshoppen afvikles naturligvis i henhold til de gældende corona retningslinjer. 
👟 Mød omklædt i løbetøj efter vejret og medbring evt. skiftetøj. Der er ikke mulighed for bad. 
💧 Medbring skriveredskaber til noter og drikkedunk til det praktiske. 
🎈 Sandwich, kildevand og frugt kan tilkøbes til 80 kr. inkl. moms. 
 
Underviser  
Signe Nyby er Cand. Scient. i Human Ernæring og Human Fysiologi fra Københavns Universitet. Signe er en formidabel underviser med bred viden inden for feltet og mange års erfaring med både varieret træning, træningsplanlægning og konkurrence. 
 
Det er
Bevæg dig for livet – Løb i samarbejde med Vindinge Løbeklub, der står bag workshoppen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer