LØB FOR EN HJERTESAG - Trail-Hill i Hareskoven

Hvornår
28. aug 2021 kl. 12:00 til 15:00
Hvor
Startområde i Hareskoven, se info i beskrivelse, GPS koordinat 55°45’27.4″N 12°22’54.8″E, , Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 18 06 4060

LØB FOR EN HJERTESAG, er Danmarks første trail-/hill-orienterede velgørenhedsløb og blev afholdt første gang i august 2016.

Løbet vil foregå på en fastlagt rute i Hareskovene nord for København.

LØB FOR EN HJERTESAG giver dig muligheden for at opleve den enestående oplevelse det er at løbe i naturlige omgivelser med alt hvad det indebærer.

Oplev glæden ved at løbe i den bløde skovbund, udfordringen ved det kuperede terræn og magien ved at løbe under trækronernes grønne løvtag.

Har du ikke prøvet kræfter med trailløb endnu, er LØB FOR EN HJERTESAG en enestående mulighed for at blive en oplevelse rigere samtidig med at du støtter en god sag. Pengene som bliver indsamlet ved løbet går igen ubeskåret til BØRNEHJERTEFONDEN.

Løbet vil være udfordrende og sjovt for løbere på alle niveauer.

Ruten på 3 km. er planlagt så både børn som voksne vil kunne løbe, jogge eller gå mindst en runde.

Man har i alt 2 timer til at nå så mange runder som muligt, så der er rigelig tid til at den erfarne løber kan få testet dagsformen.

Så tag familien, løbeklubben, firmaet eller dig selv under armen og kom ud i det grønne og LØB FOR EN HJERTESAG!

Grundet corona pandemien vil 2021 være løbets femte år.

Løbet arrangeres af Bearded Villains Denmark

Afhentning af løbskort fra kl. 12.00-12.30 ved start/mål området (Løbsstart kl.13.00)

Hvor: Hareskoven – Egebjergene 
Da løbet foregår ude i skoven har start/målområdet ikke en decideret adresse, men findes let ved at google eller indføre følgende koordinator i en GPS:

Koordinator til startområdet: 
55°45’27.4″N 12°22’54.8″E  
eller:  
55.757599, 12.381901

Parkering: 
Nærmeste parkeringsplads ligger på følgende koordinator: 
55°45'38.2"N 12°22'47.7"E  
eller  
55.760613, 12.379929

Udover denne parkeringsplads ligger der 3 andre lige i nærområdet.

Afhentning af løbskort fra kl. 12.00-12.30 ved start/mål området (Løbsstart kl.13.00)

Det kan varmt anbefales at tage cyklen med i toget og cykle fra stationen. Der er ca. 2,5 km. til startområdet.

Det er også muligt at tage bilen, da der ligger 5 parkeringspladser inden for rimelig afstand af startområdet.

Gratis parkering på eget ansvar

Toilet faciliteter på stedet, men ikke badeforhold

Mulighed for opbevaring af bagage på eget ansvar i startområdet

Samaritter samt hjertestarter findes i målområdet

Yderligere info vedr. løbsdagen, rutevejledning og parkering kan findes på LØB FOR EN HJERTESAG hjemmeside

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer