Esbjerg Night Trail 2021/22

Hvornår
3. nov 2021 kl. 19:00 - 23. feb 2022 kl. 21:00
Hvor
Orienteringsklubben Esbjerg, Grådybparken 19, 6700 Esbjerg, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 11 06 4500
SERIE 2021/2022

Alt er næsten som det plejer .... :-)

Det er mørkt igen, derfor skal vi igen ud at løbe trail med pandelampen på. Lampen skal luftes 8 gange i denne sæson. De 4 gange med udgangspunkt fra steder i Esbjerg og de øvrige 4 gange forskellige skovområder tæt ved Esbjerg.

Igen i år arrangerer Orienteringsklubben Esbjerg, Night Trail i Esbjerg, og i tæt samarbejde med DGI og Tjæreborg Motion samt NRUI.

Der løbes 4 onsdage før jul og 4 onsdage efter jul. Løbet er for alle som er frisk på en løbeudfordring og kan lide god samvær med nogle friske løbere.

Der løbes ca. 1x5 km eller ca. 2x5 km ved alle 8 løb. En fornuftig pandelampe og sko der må blive våde og som du kan stå fast i anbefales. Der er mulighed for mudder og lidt snavs.

Du tager selv tid og beslutter selv på dagen om du vil løbe 1x5 eller 2x5 km.

Efter løbet er der noget at drikke, evt. lidt varmt og måske du er så heldig, at du vinder en sponsorgave.

Information om disse løbe vil ske på løbets facebookside og/eller i vores åbne facebook gruppe - samt til de enkelte events. Der er første start kl. 19.00, men følg med på facebook da ændringer kan forekomme :-)

3. november - Nørreskoven, Esbjerg 
17. november - Bramming (start fra Bakkevejens Linje 10, Bakkevej 9 , 6740 Bramming) 
1. december - Lustrup (ved Ribe) 
15. december - Fanø

Jul og Nytår

5. januar - Næsbjerg 
19. januar - Ådalsparken, Esbjerg 
2. februar - Tjæreborg 
23. februar - Esbjerg

Øvrige onsdage løbes der normalt nat-orienteringsløb. Lørdage løbes altid træningsløb i orientering.

Deltagerpris - tilmelding er nødvendigt

Et løb: 60 kr 
½ serie: 180 kr (4 løb) 
Hele serien: 295 kr (8 løb inkl. medalje)

Løbet er på eget ansvar (deltagere under 15 år i følge med en voksen)

Info: Reflekser med ca. 50 meters mellemrum er udsat på forhånd til de 8 løb. Vi forventer en form for tidstagning.

Mødested: Grådybparken 19, 6700 Esbjerg

Vi mødes igen: Alt er normalt, men er du dårlig bedes du naturligvis ikke møde op (følg den nye normal.....)

Ved afslutning er der medalje til alle.

Spørgsmål besvares bedst på facebook, eller skriv på kurt.thoroe@gmail.com / 40623599.

Se også hjemmesiden for Esbjerg Night Trail

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer