Løbetræneruddannelsen - Basis 1

Hvornår
18. sep 2022 kl. 09:00 til 17:00
Hvem
Trænere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 06 3107

DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Basis 1: Kom godt i gang som løbetræner

En dygtig træner kan andet og mere end at sætte dagens træning i gang, og der er ikke kun én måde at være løbetræner på. Er du bidt af løb og har du lyst til at dele din begejstring og løbeglæde i en trænerrolle? Start på DGI & DAF Løbetræneruddannelsens Basis 1.

Her får du en masse input til din nye rolle som løbetræner med inspiration til at arbejde med forskellige typer af træning, ligesom du bliver udfordret på din måde at tænke trænerrollen. Samtidig indgår der på uddannelsen indialog og diskussion om arbejdet med nye løbere i klubben.

Du bliver også introduceret til nogle af de forskellige drivkræfter, der får folk til at løbe og giver dem glæde i træningen. Mennesker er ikke ens, og de søger derfor også noget forskelligt i træningen, og i det fællesskab de træner i. På uddannelsen ruster vi dig til både at tage højde for løbernes motivation og være aktiv i arbejdet med løbernes målsætninger – uanset om de er præstationsbetonede eller ej.

Endelig arbejder vi på Basis 1 med variation og alsidighed i træningsplanlægningen, så du øger chancen for at sikre motiverede og skadefri løbere.

Tilmeld dig Basis 1, hvor du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:

  • Motivationsfaktorer for løbere
  • Hvilken type træner er du?
  • Velkendte udfordringer for løbetræneren
  • Didaktiske overvejelser
  • Variation og alsidighed i træningen
  • Løbetræning i praksis

Efter kurset får du en hjemmeopgave, som du frem mod Basis 2 skal løse. Det er med til at sikre en god start på din trænerrolle.

Forudsætninger: 
Dette kursus er åbent for alle – også selv om du ingen erfaring har som løbetræner eller ikke er medlem af en DGI- eller DAF-forening. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med på Basis 1.

09.00 Velkomst, introduktion, præsentation og forventninger 
09.45 Rollen som træner inkl. praktisk øvelse 
11.00 Den gode undervisning 
11.30 Motivation og målsætninger 
12.15 Frokost og erfaringsudveksling 
13.00 Variation i træningen 
13.30 Træningsplanlægning i praksis 
14.00 Praktisk undervisning 
16.00 Opfølgning på praktisk session og kaffe 
16.30 Hjemmearbejde 
16.45 Afrunding og evaluering 
17.00 Tak for i dag

Allan Zachariasen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer