SOUL TRAIL CUP 2022 - 2. AFDELING

Hvornår
22. jan 2022 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Selskovvej/Skovhegnet, Danmark
Hvem
Udøvere, 10 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 06 4002

DGI Nordsjælland er stolte over – i samarbejde med lokale løbeklubber – at kunne præsentere 2. afdeling af SOUL TRAIL CUP 2022. 
SOUL TRAIL skaber unikke løbeoplevelser i naturskønne omgivelser i de Nordsjællandske skove i en AFSLAPPET OG HYGGELIG atmosfære – løbene har SJÆL!

  • Denne tilmeldingsside er for dig, der kun vil løbe en enkelt afdeling (2. afdeling)
  • Priser (klik på + ved kategorierne)

 
SOUL TRAIL CUP tilmelding

Dato og sted 
8. januar 2022 – CUP 1 (Wolfpack International - Snekkersten) 
22. januar 2022 – CUP 2 (HV Runners - Hillerød) 
5. februar 2022 – CUP 3 (Fredensborg atletik klub - Fredensborg) 
19. februar 2022 – CUP 4 (Liseleje og omegns motionsklub -  Asserbo plantage) 
5. marts 2022 – CUP 5 (Skovløberne - Hellebæk)

Der er plads til ALLE NIVEAUER, ruterne er 3 km lange og kan gennemføres 1, 2, 3 eller 4 gange. Dvs. 3, 6, 9 eller 12 km. Børne/unge distancer på 3 og 6 km.

Pointfordeling i SOUL TRAIL CUP 
SOUL TRAIL cup afgøres på point. Det vil sige, at ens placering i hver afdeling omregnes til point: Nr. 1 får 15 point, nr. 2 får 13 point, nr. 3 får 11 point, nr. 4 får 10 point osv. Fra nr. 13 og nedefter tildeles automatisk 1 point. Udeblivelse 0 (nul) point. 
De 4 bedste resultater tæller med i stillingen. 
Man skal gennemføre den tilmeldte distance. (Der kan IKKE skiftes distance undervejs i løbet/cuppen)

Medaljer og præmier 
Ved finaleløbet udleveres SOUL TRAIL cup præmier til top tre vindere i hver distance for henholdsvis kvinder og mænd. Er der pointlighed, er det placeringen i den sidste afdeling der tæller. 
Der er medaljer til alle der deltager i 3 SOUL TRAIL samt finalen 5. marts 2022.

Praktisk information 
• Afhentning af startnumre fra kl. 9.00-9.45 ved start/mål området. Løbsstart kl. 10.00 
• Der er elektronisk tidtagning med chip integreret i startnummeret. 
• Gratis parkering på eget ansvar. 
• Toiletfaciliteter på stedet. 
• Mulighed for opbevaring af bagage på eget ansvar i startområdet. 
• Hjertestarter i målområdet. 
• Deltagelse sker på eget ansvar og risiko. 
• Henstillinger fra løbsarrangørerne skal respekteres. 
 
Er du tilmeldt EN ENKELT afdeling løber du med BLÅ startnumre, startende med nummerserie fra 100. 
Blå startnummer smides ud efter løbet.. 

Er du tilmeldt ALLE SOUL TRAIL CUP afdelingerne løber du med RØDE startnumre, startende med nummerserie fra 500. 
 
 Der udleveres kun 1 startnummer ved tilmelding til cuppen. Husk det hver gang 

Ret til ændringer forbeholdes

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer