Margueritløb i Højer

Hvornår
18. sep 2022 kl. 11:00 til 13:00
Hvor
Marskhallen, Halvej 1, 6280 Højer, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 06 4201

Et motionsløb for hele familien ved Nationalpark Vadehavet!

Nationalpark Vadehavet er vores kulisse, når vi løber/går de to ruter på dette års Margueritløb.

4,7 km - se ruten her 
Vi følger stien på havdiget mod 'Nationalpark Vadehavet'  til Højer Sluse. Derefter løber vi over broen ved slusen, hvor vi forlader havdiget. Drejer mod øst og løber på Ådiget hen til broen og over Vidåen, som vi følger til vi rammer Havn mod Højer Sluse. Herfra løber vi på det gamle havdige tilbage til Marskhallen.

9,4 km. - se ruten her 
Vi følger stien på havdiget mod 'Nationalpark Vadehavet' til Højer Sluse. Derpå langs Vidåen via Marskstien (54 km vandresti gennem Tøndermarsken) og gennem Margrethe Kog. Dette er det sidst indvundne marskland, til Vidåslsuen, som blev indviet den 10.5.1982. 
Her krydser vi åen og det fremskudte dige fra 1982, som vi følger til Emmerlev Klev ad den asfalterede bærmevej uden for diget. 
Ved Emmerlev Klev mødes det nye dige med Emmerlevdiget fra 1927, hvor vi følger Marskstien tilbage til Marskhallen.
 
Kørestolsbrugere m.fl. : Mellem Højer Sluse Og Vidåslusen kan den asfalterede Slusevej benyttes.  

9,4 km ruten er barnevogns og kørestolsvenlig

Målet er samme sted som start.

Margueritløbet i Højer er arrangeret af Højer IF

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer