Margueritløb i Snekkersten, Puls 3060

Hvornår
18. sep 2022 kl. 11:00 til 14:00
Hvor
Egebæksvang, Strandvejen 250, 3070 Snekkersten, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 06 4202

Glæd dig til en fantastisk løbe eller gå oplevelse i Nordsjælland.

Løbe ruten i Egebæksvang skov ved Snekkersten tager dig på en unik tur rundt på større og mindre stier, åbne områder og hyggelig tæt skov. 
Med starten et stenkast fra vandet er der også mulighed for at tage en dukkert efter løbet. Hvis det kunne friste.

Der er mulighed for en børne- og voksenrute på 3 km og en rute på 6 km. Hvis der ønskes en 12 km tur kan 6 km ruten tages 2 gange. 3 km ruten er barnevognsvenlig.

Der er ingen tidtagning, det handler om at få motion og nyde naturen. Alle kan deltage både børn, unge og ældre og der er medaljer til alle der kommer i mål. Hvis du har hund, er du velkommen til at tage den med.

Praktisk: 
Der er en stor parkeringsplads med plads til mange biler. Der er indkørsel fra Strandvejen tæt på Klostermosevej i Snekkersten. Derudover ligger Snekkersten station 1,2 km fra start, det tager et kvarter at gå til og fra. Desværre er der ikke toiletforhold på stedet, men der er offentlige toiletter på stranden og ved havnen.

Deltagerne kan på eget ansvar opbevare bagage i start -og målområdet.

Margueritløbet arrangeres af Puls 3060

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer