Margueritløb i Esbjerg

Hvornår
18. sep 2022 kl. 11:00 til 13:00
Hvor
De fire hvide mænd, Sædding Strandvej 1, 6710 Esbjerg V, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 06 4207

Vi har alle gået, cyklet og kørt på den. Ruten med de smukkeste veje, Danmark har at byde på: Margueritruten.

Vær med, når vi endnu engang skyder Margueritløbet i gang over hele Danmark og bliv en del af en storslået og moderne Danmarksfortælling.

Margueritløbet er et 5 km langt løb, der starter ved Esbjergs smukke vartegn, De Fire Hvide Mænd, Sædding Strandvej 1, kl 11.00.

Ruten går 2,5 km ud af grusvejen langs standdiget, hvor udsigten altid vil tage pusten fra enhver - også løbere.

Ho Bugt strækker sig så langt øjet rækker og tro os, det er et fantastisk syn. 
Efter de 2,5 km drejer ruten ned mod stranden og tilbage mod De Hvide Mænd. Nu løber vi i strandsandet og har udsigt til den levende Esbjerg Havn, hvor platforme og vindmøller altid er et smukt syn.

Målet er De Fire Hvide Mænd, hvor ruten slutter.

Løbet er ikke en konkurrence, men derimod en mulighed for at se steder langs Margueritruten i Danmark.

Det er helt frit om man vil gå eller løbe.

Efter løbet vil der være lidt frugt, vand og medaljer til alle deltagere 🍏🥤🏅

Vi glæder os til at vise vores smukke egn frem.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer