Esbjerg Night Trail 2022/2023
Esbjerg Night Trail - SERIE 2022/2023
Alt er som det plejer .... :-)
Det er mørkt igen, derfor skal vi igen ud at løbe trail med pandelampen på. Lampen skal luftes 8 gange i denne sæson. De 5 gange med udgangspunkt fra steder i Esbjerg og de øvrige 3 gange forskellige skovområder tæt ved Esbjerg.
Igen i år arrangerer Orienteringsklubben Esbjerg, Night Trail i Esbjerg, og i tæt samarbejde med DGI Sydvest, Tjæreborg Motion, Bramming IF Motion samt Lustrup/Damhus IF.
Der løbes 4 onsdage før jul og 4 onsdage efter jul. Løbet er for alle som er frisk på en løbeudfordring og kan lide god samvær med nogle friske løbere.
Datoerne er:
- 2. november Esbjerg - Grådybparken 19, 6700 Esbjerg V
- 16. november Lustrup, Ormen - Strengevej, 6760 Ribe
- 30. november Den hemmelige skov - Kattegatvej, 6700 Esbjerg V
- 14. december Fanø - Fanøfærgen, Dokvej, 6700 Esbjerg
- 4. januar Bramming
- 18. januar Ådalen
- 1. februar Tjæreborg
- 22. februar Esbjerg
Der løbes 1 x ca. 5 km eller 2 x ca. 5 km ved alle 8 løb. En fornuftig pandelampe og sko der må blive våde og som du kan stå fast i anbefales. Der er mulighed for mudder og lidt snavs.
Du tager selv tid og beslutter selv på dagen om du vil løbe 1 x 5 eller 2 x 5 km.
Efter løbet er der noget at drikke, evt. lidt varmt og måske du er så heldig, at du vinder en sponsorgave.
Information om disse løb vil ske på løbets facebookside og/eller i vores åbne facebook-gruppe - samt til de enkelte events
Første start går kl. 19.00 hver gang, men følg med på facebook da ændringer kan forekomme :-)
Løbet er på eget ansvar (deltagere under 15 år i følge med en voksen)
Info: Reflekser med ca. 50 meters mellemrum er udsat på forhånd til de 8 løb.
Mødested: Nyt sted hver gang - følg med på facebook
Vi mødes igen: Alt er normalt, men er du dårlig bedes du naturligvis ikke møde op (følg den nye normal.....)
Spørgsmål besvares bedst på facebook, eller skriv på kurt.thoroe@gmail.com / 40623599.
Se også hjemmesiden for Esbjerg Night Trail