Løbetræneruddannelsen: Løbetræning for begyndere/nyløbere
DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Overbygning om nyløbere: Bliv specialist i løbetræning for nybegyndere
For mange er der noget helt naturligt og instinktivt at løbe. Det kan virke nemt at storme afsted uden en klar plan for at vænne kroppe til aktiviteten løb – for vi ved jo godt, hvordan man løber. Måske netop derfor bliver mange skadet i opstartsfasen. Løb er nemlig meget mere end venstre, højre, venstre, højre...
På dette overbygningskursus specialiserer du dig i løbetræning for nyløbere, så du bliver endnu bedre klædt på til at planlægge og strukturere en sund og alsidig træning for denne målgruppe. På den måde får dine løbere succesoplevelser i løbetræningen og undgår samtidig at blive skadede.
Kort fortalt bliver du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:
- Kendetegn for nyløbere
- Motivation og målsætning hos nyløbere
- Træningsplanlægning for nyløbere
- Ernæring for nyløbere
Forudsætninger: Vi anbefaler at du har gennemført kurserne Basis 1, 2 og 3 inden dette modul.
Når du har gennemført kurset, er du uddannet DGI & DAF certificeret Løbetræner.
OBS:Som deltager får du også:
- 33 % rabat på køb af startnummer til motionsløbet Etape København 2023
- 20 % rabat på køb i online-shoppen hos CPH Run Shop.
- Gratis og ubegrænset adgang til Podimo (podcasts og lydbøger) i 45 dage.
OBS: Søg tilskud hos kommunen og spar penge på tilmelding til løbekurset: Idrætsforeninger kan i de fleste kommuner få tilskud til uddannelse af ledere og instruktører. Kommunerne har dog forskellige måder at yde tilskud på. Klik her og se din kommunes støttemuligheder.
Kl. 09.00 Velkomst og præsentation.
Kl. 09.20 Kendetegn for nyløbere inkl. praktisk øvelse
Kl. 10.45 Casearbejde + præsentation
Kl. 12.15 Frokost og erfaringsudveksling
Kl. 13.00 Casearbejde + præsentation
Kl. 14.00 Forberede praktisk undervisning
Kl. 14.30 Praktisk undervisning inkl. bad
Kl. 16.15 Opfølgning på undervisning
Kl. 16.45 Afslutning, evaluering og afrunding
Kl. 17.00 Tak for i dag
Sofie Ohlsson Svangren