Løbetræneruddannelsen: Løbetræning for halv- og maraton
DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Overbygning for halvmaraton- og maraton-løbere: Bliv specialist på den lange distancer
Disse klassiske løbedistancer har en stor del af æren for, at antallet af motionsløbere på verdensplan er steget eksplosivt de seneste 50 år. De er kendt som symboler på at udfordre sig selv fysisk og mentalt – typisk i festligt og farverigt selskab med andre.
Men hvordan skal du egentlig planlægge og formidle for at få det optimale udbytte inden løberne står på startstregen?
På dette overbygningskursus specialiserer du dig i løbetræning for halvmaraton- og maratonløbere, så du bliver endnu bedre klædt på til at planlægge og strukturere en sund og alsidig træning for netop denne målgruppe. På den måde får dine løbere succesoplevelser i løbetræningen, undgår at blive skadede og føler sig klar til næste løbeudfordring.
Kort fortalt bliver du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:
- Kendetegn for halvmaraton- og maratonløbere
- Motivation og målsætning hos halvmaraton- og maratonløbere
- Træningsplanlægning for halvmaraton- og maratonløbere
- Ernæring for halvmaraton- og maratonløbere
Forudsætninger: Vi anbefaler at du har gennemført kurserne Basis 1, 2 og 3 inden dette modul.
OBS:Som deltager får du også:
- 33 % rabat på køb af startnummer til motionsløbet Etape København 2023
- 20 % rabat på køb i online-shoppen hos CPH Run Shop.
- Gratis og ubegrænset adgang til Podimo (podcasts og lydbøger) i 45 dage.
OBS: Søg tilskud hos kommunen og spar penge på tilmelding til løbekurset: Idrætsforeninger kan i de fleste kommuner få tilskud til uddannelse af ledere og instruktører. Kommunerne har dog forskellige måder at yde tilskud på. Klik her og se din kommunes støttemuligheder.
Kl. 09.00 Velkomst og præsentation.
Kl. 09.20 Kendetegn for målgruppen inkl. praktisk øvelse
Kl. 10.45 Casearbejde + præsentation
Kl. 12.15 Frokost og erfaringsudveksling
Kl. 13.00 Casearbejde + præsentation
Kl. 14.00 Forberede praktisk undervisning
Kl. 14.30 Praktisk undervisning inkl. bad
Kl. 16.15 Opfølgning på undervisning
Kl. 16.45 Afslutning, evaluering og afrunding
Kl. 17.00 Tak for i dag