Løbeworkshop: Bakke – og trappetræning på Møns Klint

Hvornår
25. mar 2023 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Geocenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2023 23 06 3003

Du inviteres til en helt særlig løbeworkshop, når de vilde bakker og landets længste trappe venter på Møns Klint.

Efter tre timer i det vilde terræn på Møns Klint garanterer vi at du både er fyldt op med ny inspiration, har fået en unik naturoplevelse og ikke mindst har fået træning, som du vil kunne mærke flere dage efter 😊

Workshoppen foregår udendørs, men kombinerer både teoretiske inputs med en masse praktiske øvelser.

Vidste du, at bakke – og trappetræning har en gavnlig effekt på din løbeøkonomi og kondition? 👊 

Bakkerne kan nemlig gøre dig bedre og øge din præstationsevne, så finpuds din teknik og få konkrete øvelser til optimal bakketræning 🏃

Bakke – og trappetræning er en sjov og motiverende (og hård) måde at lave en varieret og afvekslende løbetræning. Samtidig giver bakkerne et utal af muligheder for at strukturere et træningspas, så løbere på forskellige niveauer alle får en tilpasset og udfordrende træning. Og husk at træningen ikke kun er de stejle stigninger – det er mindst lige så vigtigt og gavnligt at mestre teknikken til et effektivt nedløb i fuld fart.

Lærer du, at løbe både op – og ned af bakker, så kan du glæde dig til en helt ny og positiv oplevelse næste gang du står på startstregen til et af de populære cross – eller trailløb.   

På workshoppen kan du glæde dig til 👇 
✔️ Viden om, hvorfor bakke – og trappetræning er en effektiv træningsform  
✔️ Indsigt i fysiologien (hvad der sker i kroppen) relateret til bakkeløb 
✔️ Inspiration til, hvordan du strukturerer din bakketræning  
✔️ Tips til, hvordan du bruger bakketræning til at optimere dit løb

Mød op i løbetøj efter vejret og husk forplejning til eget forbrug.

Parkering foregår ved GeoCenter Møns Klint og forplejningen opbevares i bilerne, mens området udforsket.

🎈 Om underviseren 
Signe Nyby er Cand. Scient. i Human Ernæring og Human Fysiologi fra Københavns Universitet. Signe er en formidabel underviser med bred viden inden for feltet og mange års erfaring med både varieret træning, træningsplanlægning og konkurrence.

 

Har du spørgsmål kontakt Martin Christensen fra DGI Storstrømmen på mc@dgi.dk eller 7940 4862

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer