Etape Møn - 5. etape - Fanefjord skov og strand 7 km
Start og mål er lige ved Fanefjord Skovpavillon. Herfra løbes ad brede stier i skoven og efter ca. 2 km får løberne den smukkeste udsigt over vandet, mens man løber under de høje træer i skovens udkant.
Efter små 4 km møder løberne stranden for første gang, og der løbes på stranden i ca. 1 km.
En stejl opstigning bringer løberne tilbage i skoven, hvor der løbes på en blanding af brede og smalle stier.
Alle løbere kan se frem til at møde stranden ved Slotshaven. Det er ca. 800 meter på det smukkeste strandstykke med masser af udfordringer i form af større sten og muligvis væltede træer. Afhængig af vandstanden på dagen, kan anden tur på stranden blive en våd fornøjelse.
De sidste godt og vel 2 km tilbage mod mål, er på gode skovstier med en let stigning, hvor de sidste kræfter kan bruges.Skovens stier kan være smattede og mudrede, så trailsko kan være et rigtig godt valg på denne etape.
Ruten er grøn og fantastisk smuk med masser af havudsigt, men du sætter med garanti ikke ny personlig rekord på denne rute.
Efter etapen er der fælles afslutning med præmieoverrækkelse og mulighed for at købe mad og drikke hos Fanefjord Skovpavillon.
Værd at vide om etaperne og praktisk info.
Rutekort: https://www.plotaroute.com/route/580375
Start og mål: Ved Fanefjord Skovpavillon
Afhentning af startnummer: Ved start og mål fra kl. 17.30
Eftertilmelding: Ved start og mål på fra kl. 17.30. Pris: 135,- for én etape.
Bagageopbevaring: Ved start og mål – på eget ansvar.
Toiletter: Ved Fanefjord Skovpavillon lige ved start og mål.
Parkering: Parkering kan ske ved Skovpavillonensamt langs Fanefjord Skovvej. Følg anvisninger fra de frivillige ved ankomst.