Netværksmøde Løb & gang - Storstrømmen - Fremtidens Løbeklub

Hvornår
23. sep 2025 kl. 18:00 til 21:30
Hvor
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 2. sal, 4720 Præstø, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202518069105

Invitation til netværksmøde for løbe- og gang foreninger på Sjælland og Øerne.

Er du en del af en gang- eller løbeforening? Så er dette netværksmøde en oplagt mulighed for at styrke samarbejdet og udveksle ideer med andre engagerede foreninger. Vi inviterer til en inspirerende aften fyldt med sparring, ny viden og muligheden for at udvide dit netværk inden for gang- og løbefællesskabet i området. Bestyrelsesmedlemmer, frivillige ledere og andre interesserede i foreningen er velkommen til at deltage. Dog kun 2 personer pr. forening.   
 
Aftenens tema er Fremtidens Løbeklub; hvor vi vil dykke ned i, hvordan vi kan udvikle vores foreninger, så de er klar til at tiltrække og fastholde medlemmer i de kommende år. Med et skarpt blik på trends, digitale løsninger og nye måder at engagere vores medlemmer på, vil vi undersøge, hvordan vi bedst kan tilpasse os og forblive relevante i en foranderlig tid.

Kom og vær med til at gøre vores region endnu stærkere, når det gælder glæden ved gang og løb. Tilmeld dig i dag og tag dine idéer og erfaringer med – vi glæder os til at se dig!  
 
DGI står for middag og drikkelse.

 
Program for dagen ser således ud:

18.00 Middag og netværkssnak.

18.30 DGI og løbeklubberne i 2024 og 2025.

19.00 Fremtidens løbeklub – oplæg.

19.30 Diskussion af oplæg og kortlægning samt prioriteringer af udfordringer.

20.30 Opsamling og netværk.

21.30 Tak for i dag.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer