DGI Crossløb i Midt- og Vestsjælland

Hold høj puls, grib udfordringen og styrk formen hele vinteren!
Tilmeld dig vinterens fede crossløb.

DGI Midt- og Vestsjælland arrangerer hvert år en serie af crossløb, der hjælper dig med at holde gang i benene og motivationen oppe hen over vinteren. Vi kalder det cross, men vi løber trail!

Crossløbene foregår i varieret terræn på afmærkede ruter. De fem løb ligger geografisk spredt i Midt- og Vestsjælland. Du får flotte ruter med nye løbetekniske og konditionsmæssige udfordringer hver gang. Der løbes både i åbent terræn, skov, på brede stier og smalle spor med variabelt underlag. 

Til hvert løb er der tre distancer: ca. 3, 6 og 9 km, så du kan være med uanset dit løbeniveau. 

Fem fede løb
✔️ 1. løb: Lørdag d. 4. november 2023 i Hedeland, Hedehusene
✔️ 2. løb: Lørdag d. 2. december 2023 ved Det Hvide Spor, Hvalsø
✔️ 3. løb: Lørdag d. 6. januar 2024 i Boserup Skov, Roskilde
✔️ 4. løb: Lørdag d. 3. februar 2024 ved i Slagelse Lystskov
✔️ 5. løb: Lørdag d. 2. marts 2024 ved Nørager Gods, Ruds Vedby 

Tid og distancer
- Kl. 10.30: ca. 3 km (tidsgrænse 35 min.)
- Kl. 11.15: ca. 6 km og ca. 9 km (i grupper á max 100 løbere med de hurtigste forrest)

Priser og deadlines
- 475 kr. for alle 5 løb (ikke længere muligt, fristen var 29/10 2023)
- 135 kr. pr. start (tilmelding senest tirsdagen inden kl. 12:00)
- 175 kr. pr. start (eftertilmelding på dagen fra kl. 9.30)
Alle priser er excl. gebyr. Der løbes med startnummer med chip og navn.

Arrangører
Det er DGI Midt- og Vestsjælland og lokale løbeforeninger, der står bag:
Fløng Kondi – Lørdagstrail – Mud’n’Race – Slagelse Motionsklub - IK Hellas- Høng Løbeklub

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger