Crossløb i Storstrømmen

Crossløb giver dig både udfordringer og høj puls hele vinteren. Her kan du finde alle informationer om DGI Storstrømmens crossløbsserie.

Traditionen tro indbyder fire lokale løbeklubber til en spændende og udfordrende crossløbsserie, der giver alle løbere mulighed for holde formen ved lige over vinteren.

Crossløb er løb i varieret terræn, hvor vi søger væk fra asfalten og i stedet bliver udfordret af skov, strand, marker samt vind og vejr. Med både en kort (ca. 4 km) og lang (ca. 8 km) distance er der udfordringer for enhver.

Serien er garanti for gode løbeoplevelser og venskabelig konkurrence, når der dystes om de individuelle placeringer samt den eftertragtede titel som vinder af klubkonkurrencen.

Crossløbsserien afholdes i regi af Bevæg Dig For Livet. Det betyder, at vi laver løb, hvor DGI og Dansk Atletik Forbund i fællesskab ønsker at skabe attraktive løbetilbud til alle danskere.

Overblik og tilmelding:

Tilmelding til alle fire runder for kun 275 kr.

De fire runder:

  1. runde, søndag d. 12. november 2017 i Fruens Plantage, Næstved (Mogenstrup LMK)
    Tilmelding, rutekort og yderligere informationer
  2. runde, søndag d. 10. december 2017 i Vintersbølle Skoven, Nyråd (Nyråd IF)
    Tilmelding, rutekort og yderligere informationer
  3. runde, søndag d. 14. januar 2018 i Boesdal Kalkbrud, Stevns Klint (Rødvig G&I)
    Tilmelding, rutekort og yderligere informationer
  4. runde, søndag d. 4. februar 2018 i Knuthenlund Skov, Stokkemarke (Østofte G&IF)
    Tilmelding, rutekort og yderligere informationer

Tid og distancer:

Kl. 10.30: Lang distance (ca. 8 km)

Kl. 10.40: Kort distance (ca. 4 km)

Priser og deadlines:

275 kr. for alle fire afdelinger, hvis du tilmelder dig senest onsdag 8. november 2017

Eftertilmelding til alle fire runder kan kun ske inden starten på første runde til en pris på 350 kr.

85 kr. pr. afdeling (tilmelding senest onsdagen før løbsdagen kl. 23.59)

Eftertilmelding til enkelte afdelinger kan ske på løbsdagen til en pris på 120 kr.

Der løbes med startnummer og chip til alle runder. Løbere, der deltager i alle fire runder, skal beholde samme chip og startnummer.

Resultater:

1. afdeling: Søndag 13. november 2016 v/ Maglehøj Strand 
2. afdeling: Søndag 11. december 2016 v/ Avnø Naturcenter
3. afdeling: Søndag 15. januar 2017 v/ Faxe Kalkbrud
4. afdeling: Søndag 19. februar 2017 v/ Møns Klint

Den samlede stilling

Arrangører:

Crossløbsserien arrangeres af DGI Storstrømmen i samarbejde med de lokale løbeklubber Mogenstrup LMK, Nyråd IF, Rødvig G&I og Østofte G&IF.

Kontakt:

DGI Storstrømmen, Martin Christensen, mail: mc@dgi.dk, tlf. 7940 4862