Crossløb: Hold din form hele vinteren med løb i terræn

Crossløb er action i naturen i vinterhalvåret. Vi løber på alle underlag - sand, asfalt, trapper og sne!

Crossløb - også kaldet trail - bliver mere og mere populært. Crossløb minder om orienteringsløb i forskelligt terræn. Forskellen er, at crossløb foregår på mærkede ruter. 

Løb i ujævnt terræn og på forskellige underlag udfordrer din teknik og kondition som løber. Og så er det super sjovt, får pulsen op, giver syre i benene og kold vind i kinderne.

Vi arrangerer en lang række crossløb i løbet af vinterhalvåret. Både enkeltstående events og løbsserier. Udbuddet varierer alt efter landsdel.