Alle kan være med i Tors træning

Hver søndag klokken 11 gjalder kampråbet ”Fuck ja” ud over Århus, når i gennemsnit 100 mennesker står i en tætklumpet sammenpresset cirkel med armene om hinandens skuldre og hopper i et bølgende fællesskab. Midt i det hele står Tor Fabian og styrer slagets gang. Han råber: Har I det godt? Flokken råber tilbage: Fuck ja. Derefter krammer deltagerne hinanden til højre og venstre. Tyk og tynd, ung og gammel, i form og ude af form.

Sådan har de gjort hver søndag i 2,5 år, og hver eneste gang, undtagen én, har stifteren, Tor Fabian, stået i midten af og spidsen for træningsfællesskabet SICK Project, som han selv har skabt. Et træningsfællesskab, hvor der er plads til alle, smilene sidder løst, og hvor ingen kommer først eller sidst. Hver søndag bliver svaret højere og højere, for de bliver flere og flere.

For at forstå hvad det handler om, starter vi fra begyndelsen i USA for 2,5 år siden, hvor Tor Fabian besøgte sin bror, der forskede på Harvard University i Boston. ”Over there” havde broren opdaget et træningsfællesskab, som var fedt og vildt anderledes, og det prøvede han at lokke Tor og lillesøsteren med til. Klokken 6.30 om morgenen begav de sig afsted.

Inspirationen opstod i USA

"På vej derhen løb vi op ad store boulevarder, og fra siderne begyndte der bare at komme flere og flere mennesker. Alle sammen havde spraymaling på trøjerne og forskellige farver. Der kom så mange, at jeg tænkte, hvor er det vanvittigt. Vi endte med at være 600 mennesker, der, ledet af to store fyre, stod, råbte, krammede og trænede sammen," fortæller Tor Fabian. 

Tor havde været en del af fænomenet ”November Project”, som i USA er et enormt populært træningsfællesskab, der har bredt sig til over 30 forskellige byer i Staterne og også til Amsterdam, London og Reykjavik. Oplevelsen efterlod et stærkt indtryk på Tor.

"Jeg har aldrig været så meget oppe at køre over noget som det. Jeg kunne ikke få ud af hovedet at se så mange forskellige typer af mennesker, som gav den gas og var skøre sammen. Jeg tænkte, hvordan kan jeg skabe noget lignende og bruge den her hypede følelse i min hverdag," fortæller Tor Fabian.

Startede som vintertilbud til fodboldhold

Som fodboldtræner i Skovbakken IK så Tor Fabian en mulighed for at skabe noget. Ikke en kopi af November Project, men et ugentligt træningsfællesskab inspireret deraf med samme energi, som forhåbentlig kunne medvirke til, at spillernes grundform ikke dalede så meget i vintermånederne, når fodbolden lå stille. Hvis det samtidig kunne booste fællesskabet på holdet, var det et plus.

Søndagstræningen blev kaldt SICK, og indholdet var en blanding af styrketræning med egen kropsvægt, løb, statiske øvelser og leg, som varierede fra gang til gang. Effekten af projektet var, at Skovbakken IK’s serie 1 og serie 4-hold rykkede op syv gange ud af ni mulige.

"Når vi snakker om det, assistenttræneren og jeg, er vi helt sikre på, at det var sammenholdet og ærligheden omkring tingene, der skabte succesen," siger Tor Fabian.

Over 100 møder op hver søndag

Ikke kun fodboldholdet var en succes. Søndagstræningen trak flere og flere med. Til den første træning var der 14 fodboldgutter. Allerede til den anden træning kom Tors søster og to andre nye med.

"Sådan fortsatte vi hen over vinteren. Da fodboldsæsonen begyndte tre måneder senere, var der kommet så mange mennesker udefra, der gerne ville have det til at fortsætte, at jeg tænkte, det kan vi godt," fortæller Tor Fabian.

2,5 år senere kører SICK Project stadig hver søndag med Tor Fabian i spidsen. Meget andet har dog ændret sig. De er ikke længere 14, men oftest over 100 til træningerne. SICK er ikke længere forbundet med Skovbakken IK, men et selvorganiseret træningsfællesskab, hvor det eneste, der ligger fast, er, at det er hver søndag, og at alle kan være med.

OL-medaljevindere og pensionister deltager

SICK Project tiltrækker alt lige fra OL-medaljevinderen, Anne-Marie Rindom, til børn, pensionister på 70 år, folk i god form og i dårlig form. Dermed er SICK blevet præcis, hvad Tor Fabian håbede på, da han for 2,5 år siden kom hjem fra USA; et inkluderende træningsfællesskab, der motiverer en imponerende mangfoldig skare til at snøre skoene, træne sammen og komme ud i al slags vejr hver søndag. Hvad er det, som Tor Fabian har set, som fungerer så godt?

"Det er vigtigt, at man er ærlig i sine udmeldinger. Det gælder både selvorganiserede fællesskaber og foreninger. I SICK går vi efter, at alle kan være med for at kunne nå bredt ud, og alle kan vitterligt som regel være med." 

Det er farligt at melde ud og kan fremstå utroværdigt, at alle kan være med, hvis man ikke kan det

Tor Fabian, SICK Project

"I Skovbakken meldte vi vores værdier tydeligt ud og holdt ved dem. Der var en gennemsigtighed, og folk havde rammer at pejle efter. Så hvis man havde lyst til at være med i de rammer, så kunne man være med. Der ynglede det også, og det kan jeg sammenligne lidt med SICK, hvor vi siger, vi har en kultur med de og de rammer, og indenfor de rammer kan vi så være kreative. Jeg tror, mennesker har det godt med at blive styret med let kærlig hånd, men trods alt med styring på," siger Tor Fabian.

Succesen er langtfra tilfældig

Ideologien og ideerne er ikke grebet ud af den blå luft. SICK Project er som nævnt kraftigt inspireret af udenlandske pendanter med vokseværk, og til daglig arbejder Tor Fabian som projektmedarbejder hos DGI Østjylland med at skabe træningsfællesskaber i udsatte områder. Ydermere er han ved at lægge sidste hånd på kandidatstudiet i folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet. Oprindelig er Tor uddannet fysioterapeut, men som følge af SICK fattede han interesse for studiet. Det hele hænger således sammen.

Det giver dermed også sig selv, at han er en travl herre, men ifølge Tors kæreste, Sidsel Bitsch, er der ikke en bagside af medaljen. 

"Han har mange ting at se til, men han formår bare at få tingene til at løbe rundt på mærkværdig vis. Jeg oplever aldrig, at han ikke er til stede i det, han er i gang med, så jeg føler også som kæreste, at jeg får en prioritering. Det er nok også derfor, at jeg ikke føler det som en træls ting, at han skal så meget," fortæller Sidsel Bitsch, der altid deltager i søndagens SICK-træninger.

Tor har i 2,5 år stået i spidsen for succesen SICK Project hver søndag uden at få en krone for det. Masser af kommercielle samarbejdspartnere har ellers opdaget potentialet og byder sig til. For eksempel dukkede et læskedrikfirma op til en søndagstræning og tilbød forfriskninger, men tilbuddet og andre som det bliver pænt afslået. Der skal ikke være penge involveret i SICK.

Jeg har aldrig haft brug for det, så hvorfor skulle jeg. SICK skal ikke koste deltagerne penge

Tor Fabian, SICK Project

Dog er han klar over, at SICK på et tidspunkt kan vokse sig så stort, at han er nødt til at tænke over økonomi. November Project bruger for eksempel så mange penge på at spraymale folks T-shirts, at de har været nødt til at finansiere udgiften til spraymaling.

"Men der er vi slet ikke endnu," siger Tor, der endnu spraymaler et SICK-logo på folks T-shirts gratis, hvis de ønsker det.  

2,5 år med SICK er kun starten 

Med alle de gode værdier, som SICK er forbundet med, og med Tors daglige arbejde hos DGI, overrasker det mange, at SICK Project ikke er en forening. Principielt mener han ikke, at der er noget i vejen for, at foreninger kan gøre det samme, som han har gjort. Grunden til, at SICK ikke er en forening, er, at det fungerer uden at være en forening, siger Tor Fabian.

Lige nu fungerer det præcis, som jeg ønskede det fra start. Det er en lille smule fantastisk, men det gør det. Og så har jeg et princip om, at; if it ain’t broken, don’t fix it

Tor Fabian, SICK Project

"Det andet er, at jeg godt kan lide friheden. Vi kan ændre alt lynhurtigt, fordi jeg ikke skal igennem bureaukrati eller beslutningsprocesser, men kun mig selv. Når jeg siger, alt kan ske, kan alt ske. Det kan godt være, at folk kommer med nogle forventninger, men ikke på samme måde, som hvis folk lægger et kontingent i en forening."

I påsken stod andre end ham selv, Tors søskende Ellinor og Bjørn, for første gang nogensinde i spidsen for en SICK-træning efter 114 søndage i træk ved roret. Sammen med lillebroren Ulf er de ved at blive kørt i stilling til at kunne varetage SICK-træningerne.

"Det er enorm vigtigt at finde de helt rigtige nye ledere. Her har jeg stor tiltro og tillid til mine 3 søskende, Bjørn, Ellinor og Ulf," siger Tor Fabian.

Han er ikke ved at stoppe med SICK, men med et barn på vej til september og stor interesse for at starte SICK op i andre byer, er flere hænder en fordel.

"For mig at se er 2,5 år kun starten," siger Tor Fabian.