Atletiktræner: Skab et holdbart socialt klubmiljø, der favner elite og bredde

Bredde og elite kan sagtens smedes sammen i et klubmiljø, hvor det sociale og fællesskabet vægtes højt. I Silkeborg Atletikklub gavner det fastholdelsen.

Træner Søren Munch fungerer blandt andet som mentor for flere løbere i klubben. Om torsdagen mødes Sørens mellem- og langdistanceløbere hjemme hos ham selv i privaten inden træning. Foto: Martin Hungeberg

Der er altid godt vejr søndag klokken 13 i naturområdet Indelukket i Silkeborg. Sådan sælger trænerne i Silkeborg Atletikklub 1977 i hvert fald deres fællestræning, som er åben for alle klubbens medlemmer. Træningen er igen velbesøgt denne søndag.

”Vi råder selv over gode faciliteter, men det giver noget andet at komme ud i naturen. I dag er der et aldersmæssigt spænd på 13 til 59 år, og næsten alle klubbens discipliner er repræsenteret. Vi mødes her hver søndag, fordi det giver noget adspredelse og noget ekstra til fællesskabet,” forklarer Søren Munch, som både er træner, mentor og sportschef for 14+ i Silkeborg Atletikklub 1977.

I klubben med 150 medlemmer favner man både elite og bredde, og det er en hel bevidst strategi, at det sociale indtager så central en rolle.

”Du må ikke underkende det sociale element. Det, at man mødes og skaber relationer, er så afgørende. Jeg hører ofte vores unge mennesker sige, at det er deres rigtige venner, som de har her i klubben,” siger atletiktræneren, der selv har været en del af klubben i 40 år.

Løbere mødes hjemme hos Søren om torsdagen

Søren Munch vandt i 2016 Silkeborg Kommunes Idrætslederpris for sit arbejde med klubbens lang- og mellemdistanceløbere samt sit omfangsrige engagement i atletikklubbens sociale aspekter. Hver torsdag inviterer han løberne med hjem i privaten.

”Det har jeg gjort i tre år nu. Vi mødes klokken fem, sidder lidt ude i min entré og spørger lidt til, hvordan det går. Så løber vi. Det er tough at træne, når det er mørkt, og man har været i skole hele dagen. Men løberne kommer, fordi vi har den her definerede aftale. De faste aftaler er dét, der er med til at holde det hele kørende. Og så synes vi alle sammen, at det er skide hyggeligt,” fortæller Søren Munch.

Det gælder om at skabe et holdbart socialt klubmiljø, så man ikke mister atleter undervejs.

Unge menneskers tid er begrænset, så vi skal kunne tilbyde dem noget, som også giver mening socialt. Det gælder især i en nichesport som atletik og i en klub som vores, der er en del af fødekæden til de større universitetsbyer

Topelite går rundt blandt begyndere

I Silkeborg Atletikklub har de tidligere forsøgt sig med et decideret elitehold for få udvalgte atleter.

”Men det var ved at flå klubben i stykker. Eliteholdet blev en klub i klubben, og der var ingen sammenhængskraft med de resterende hold."

"Til vores søndagstræning går topelite rundt blandt begyndere. 13-årige Mathilde er ikke bange for at tale med de ældre, for hun er vant til at mødes med dem i klubben og herude om søndagen. Alle har et øje på hende og tager sig af hende. Den slags er med til at styrke fællesskabet i en klub,” siger Søren Munch og fortsætter:

Miljøet skal kunne leve uden ildsjæle

”Det kræver hårdt arbejde at bygge et solidt, socialt miljø op, men når man er i gang, så bliver det pludselig lettere at rekruttere både aktive medlemmer og trænere.”

Den 17-årige løber Robin Lenz Ostenfeldt er én af løberollemodellerne i Silkeborg Atletikklub 1977. Han giver her sit bud på, hvad der er vigtig for ham i et klubmiljø.

Klubmiljøet skal dog helst kunne leve uden ildsjæle.

”Det er helt centralt. Den her udprægede ildsjælementalitet må ikke herske. Et velfungerende klubmiljø skal kunne leve videre, selvom en person eksempelvis vælger at trække sig. Det er hele formålet,” slutter atletiktræner Søren Munch.