Har I det godt? Fuck, ja!

Træningsfællesskabet SICK Project samler over 90 mennesker hver eneste søndag i Århus. Alle kan være med, og der er aldrig nogen, der kommer først eller sidst.

Tor Fabian (i blåt) krammer en deltager til SICK Project workshop til Løberseminar i Odense. Normalt træner SICK i Århus. Foto: Brian Rasmussen

”Godeftermiddag. Har I det godt,” råber Tor Fabian.

”FUCK, JA,” gjalder et brølende svar fra en klump af løbere, der med armene om hinandens skuldre hopper på stedet i en rundkreds.

”Har I det godt,” råber han igen.

”FUCK, JA,” svarer den regnbuefarvede masse af mennesker i træningstøj endnu højere.

”Syv, otte krammere til sidemanden og sig; godt du er her”, lyder næste instruks.

Massen opløses og sammenfiltres på ny, da mennesker der kender og ikke kender hinanden møder hverandre med åbne arme i kram og knus.

”Godt, du er her. Godt, du er her. Godt, du er her.”

Sådan indleder træningsfællesskabet SICK Project sin træning hver søndag klokken 11.00 med den eneste forskel, at der bliver sagt godmorgen i stedet for godeftermiddag. Forestillingen kan hverken tilskuere eller deltagere undgå at trække på smilebåndet af. Den får paraderne til at krakelere, og det er meningen.

SICK kan aldrig blive en fiasko 

SICK Project er et træningsfællesskab, der ikke har andet til formål end at få folk ud og røre sig og finde glæde ved det. Formen er simpel og fleksibel. Alle kan være med, det er gratis, fleksibelt og alt kan ske. Målet med SICK Project er ikke at være så mange som muligt eller tjene penge, så det kan ifølge stifter Tor Fabian aldrig blive en fiasko. Omvendt kan det sagtens kaldes en kæmpe succes. For hver søndag klokken 11 er der i gennemsnit over 90 personer, der møder op på forskellige lokationer i Århus og omegn og træner sammen i fællesskab.

Tor Fabian fører an i hver træning, og har gjort det hver søndag i de 2,5 år, SICK Project har stået på. Engang var de 15. Nogle gange er der 70. I det sidste halve år har der i gennemsnit været 90. Når de er mange, er det fedt, at så mange kan samles. Når de er få, er det også godt, for så kan man komme tættere på hinanden. Det kommer ikke an på antallet.

Stemningen og kulturen er det vigtigste,”

Tor Fabian

”Målet med SICK er at motivere de folk, der kommer, uanset hvor mange der kommer. Det er ikke den specifikke SICK-træning om søndagen, de kommer i deres livs bedste form af, men forhåbentlig bliver de motiveret af at være med til at komme ud og røre sig mere,” siger Tor Fabian.

I USA træner op til 1500 sammen

SICK i andre byer?

Indtil videre eksisterer SICK Project kun i Århus. 

Håbet er at få flere byer med på SICK. Odense, Aalborg og København ligger først for.

Det kræver, at andre end Tor kan være frontfigur, og der mangler ikke tilbud til opgaven. Dog er det vigtigt for Tor, at det er de helt rette kulturbærere. 

SICK-konceptet er stærkt inspireret af fænomenet November Project, som startede i Boston i USA, og hvor det er blevet så kolossalt populært, at op til 800-1500 personer træner sammen på samme tid. SICK adskiller sig fra den amerikanske pendant ved ikke at have fokus på trail- og crossløb. SICK arrangerer heller ikke udflugter, ture eller løb udover søndagstræningen. Project Awesome i London er en anden inspirationskilde, som handler om at sætte farve på de grå gader i London.

”Grundtanken i November, Awesome og SICK er den samme; det er fedt at træne sammen og inkluderende, så alle kan være med. SICK-Project er en blanding af styrketræning med egen kropsvægt, cardio, løb og ikke mindst leg,” siger Tor Fabian.

”Nu skal I svømme,” instruerer Tor Fabian og deltagerne tripper på stedet, mens de crawler med armene i luften.

SICK er meget mere end gøgl

”HAAAAAAJ,” skriger han pludselig, stikker i et skrig og løber hen og krammer en deltager.

Deltagerne istemmer et sekund efter skriget og farer ud og ind mellem hinanden med armene over hovedet, mens de skriger og råber og krammer hinanden.
Kort efter er de tilbage i den svømmende udgangsposition igen. De hopper og kaster sig ned på jorden i forsøget på at undgå fiktive flyvende fugle og kanonkugler, inden en fiktiv haj igen spreder kaos og får folk til at løbe rundt mellem hinanden og kramme. Legen igen som samlingspunkt.

Det kan virke som gøgl, men det er mere end det. Bag det visuelt kaotiske træningsfællesskab ligger mange tanker til grund. Det handler om at få folk til at sænke paraderne, glemme selvhøjtideligheden og finde glæde ved at træne sammen med andre. Derfor skal det være inkluderende for alle. Og med alle mener Tor Fabian vitterligt alle.

”Der er aldrig nogen, der må blive udstillet eller føle, de ikke kan være med. Der er aldrig nogen, der må blive først eller sidst. Derfor træner vi altid i cirkler. Når vi løber rundt i en cirkel, aner jeg ikke, om jeg har løbet længere eller kortere end sidemanden, og det er sådan, det skal være for at alle føler, de kan være med,” fortæller Tor Fabian.

OL-medaljevinder og pensionister blandt deltagerne

Et af de allerbedste eksempler på, at der er plads til alle, var, da SICK trænede ved det nye bibliotek Dokk1 i Århus og 230 mødte op. Et kort øjeblik stoppede Tor Fabian op og kiggede sig omkring.

”Ned af trappen kom først to drenge på 7-8 år, så kom to damer på over 70 år, så en person, der ikke var vant til træning overhovedet og dernæst sejleren Anne-Marie Rindom, der vandt OL-bronze i Rio,” fortæller Tor Fabian.

SE MASSER AF BILLEDER OG VIDEOER PÅ SICK PROJECTS FACEBOOKSIDE

Selv Tors egen mor har været med. Hun vidste ikke, hvad en burpee var, men spurgte en pige om hjælp og fandt ud af det. Og sådan er træningen lagt an.

Alt kan ske til SICK

Med så mange deltagere er der ikke tid til, at Tor kan give individuel sparring eller skalering i øvelserne, men så hjælper man hinanden, finder selv en alternativ øvelse, hvis kroppen af den ene eller anden årsag ikke vil være med eller lader helt være med at lave den øvelse, der kniber. Det kommer sig ikke så nøje.

Folk betyder lige meget, hvem de er, og hvad de kan,”

Tor Fabian

En typisk træning kan næsten ikke beskrives, for SICK-grundtanken er, at alt kan ske. Det eneste der ligger fast er et fællesbillede og råbene: Har I det godt? Fuck, ja.

Denne søndag indeholdt det råb, opvarmning med hajer, kanonkugler og fugle, Tabata-intervaller og cirkeltræning med indlagte styrke- og gymnastikøvelser. Andre gange har en yoga-instruktør eller idrætsgymnaster overtaget træningen halvvejs.

Søndag 19. marts træner SICK Project for 110. gang og det eneste, der er helt sikkert er, at alt kan ske.