Løbeklubs opskrift på succes: Motion er vigtigt, men det sociale er vigtigere

Fællesskabet vægter højere end træningen i løbeklubben i Tranbjerg. Og foreningen bugner af overskud.

"Jeg har mistet min motivation. Er der nogen, der har set den." 

Læs også: Det skal du vide for at lave en succesfuld løbeskole

Sådan skrev et medlem af løbeklubben i Tranbjerg en dag i klubbens Facebook-gruppe. På få timer fik hun snesevis af opmuntrende kommentarer. Der var folk, der skrev, at de havde det ligesom hende. Folk, der udtrykte forståelse. Folk, der tilbød at hun kunne løbe sammen med dem, og folk der kom med råd.

"Skynd dig at komme til træning på tirsdag. Vi er nogle stykker, som er i samme båd, og vi vil glæde os til at have dig med i gruppen," lød blandt andet en af kommentarerne.

Alt sammen med det til følge, at medlemmet der havde mistet sin motivation, fik lidt af den tilbage igen.

Fortællingen er på mange måder rammende for den løbeklub og forening, der hedder Tranbjerg Løber. Her er motionen vigtig, men det sociale er vigtigere.

”Motionen har stor betydning, men det sociale er vigtigst, og det lægger vi ikke skjul på. Er der nogen, der er nødt til at gå, så går alle. Vi efterlader ingen," fortæller formand Jan Christensen.

Tranbjerg bryder med normen

Måske er det hemmeligheden bag, at løbeklubben bryder med mange af de udfordringer, som ellers er kendetegnende for rigtig mange løbeklubber.

For selvom løb er blevet en folkesport, er det under 10 % af de danske motionsløbere, som henlægger den daglige løbetræning i en forening.

Men i Tranbjerg Løber er det ikke til at se, at det er svært at være løbeklub i dagens Danmark. De mangler hverken medlemmer, penge, frivillige, trænere, engagerede medlemmer eller socialt sammenhold. Tværtimod bugner de af overskud på alle fronter. Selv foreningens generalforsamlinger er velbesøgte med 70-100 deltagere.

Fakta: Tranbjerg Løber

  • 220 medlemmer
  • Stiftet 2013
  • En del af AIA Tranbjerg ved Århus

Tranbjerg Løber ramte et hul i markedet, da de blev dannet i 2013. Der var ikke en løbeklub i Århus-forstaden i forvejen, og allerede til den stiftende generalforsamling mødte mange flere frem end forventet.

"Vi havde fået at vide, at der ville dukke 35 op. Men der var nok mellem 80 og 100. Der var propfyldt, og de stod helt ud i gangene," fortæller formand Jan Christensen.

En stor del af dem meldte sig ind med det samme. Blandt andet fordi stifterne af klubben havde gjort et stort forarbejde for at lokke folk til og fortælle folk om den klub, der var ved at blive stiftet. F.eks. ved at uddele flyers i den lokale brugs og gennem opslag på sociale medier.

Medlemmer med overskud

Men det forklarer stadig ikke klubbens succes, for løb er en svær idræt at drive forening i. Løb er udbredt som motionsform, fordi det er lettilgængeligt. Det er mindre lettilgængeligt at være afhængig af faste træningstidspunkter. Blandt andet derfor har mange løbeklubber det svært. Medmindre altså at løberne søger andet og mere end bare motion, og det gjorde de i Tranbjerg.

"Vores medlemmer er over 40 år, og mange er også over 60. Stort set ingen har små børn. Vores medlemsgruppe er et segment, som er begyndt at få overskud i hverdagen igen, gerne vil dyrke sociale relationer, og som er klar til at byde ind," siger Jan Christensen, som selv er 54 år og har to børn, som begge er flyttet hjemmefra.

Næstforman Stina Christiansen og formand Jan Christensen har været med siden klubben blev dannet i 2013.Næstforman Stina Christiansen og formand Jan Christensen har været med siden klubben blev dannet i 2013.Foto: Brian Rasmussen

Fordi det sociale er vigtigst, er det ikke et succeskriterie at vækste i antal medlemmer. Faktisk skal de helst ikke blive mange flere end de nuværende 200-230 medlemmer, siger formanden, for så bliver de for mange til at træne sammen, og det er en central del af klubben. I manglen af et klubhus, må de dyrke det sociale i løbet af træningen. De mødes ved et skur og varmer op og løber derfra i forskellige fartgrupper.

To af ugens tre træninger er intervaltræning, og de gør en dyd ud af at løbe i cirkler og ud fra samme base, så grupperne overlapper hinanden. På den måde plejer de det sociale samtidig med, at der er plads til forskellighed.

"Bevidste om at lære og tilpasse os"

Klubben har også en løbeskole, som træner en halv time forskudt ift. de etablerede løbehold, så der stadig er social kontakt mellem grupperne. Det er f.eks. tradition at vinke og klappe af løbeskolen, når de løber forbi. Arbejdet med løbeskolen har givet masser af værdifuld indsigt i, hvor svært det kan være at være nyt medlem, hvilke faldgruber der er, og hvad en forening kan gøre for at udjævne dem.

"Grundlæggende har vi en følelse af, at vi gør noget rigtigt, og så er vi meget bevidste om at lære og tilpasse os," lyder det fra næstformand Stina Christiansen.

Det sociale er vigtigst, og det lægger vi ikke skjul på. Er der nogen, der er nødt til at gå, så går alle. Vi efterlader ingen

Jan Christensen, formand, Tranbjerg Løber

Resultatet er en homogen klub, hvor medlemmerne hænger ved og er engagerede. Tranbjerg Løber mister ikke mange medlemmer, og hvis de gør, er det oftest på grund af udefrakommende faktorer som jobskifte eller ændrede livsvilkår.

Skadede løbere bliver der taget hånd om på et styrketræningshold. Mange byder ind på det frivillige arbejde, og det sociale er i højsædet. Klubben arrangerer fester, foredrag, udflugter og motionsløb. Og de holder hinanden op på at løbe. Blandt andet er det blevet tradition at poste et billede i den lukkede Facebookgruppe, hvis man har været ude og løbe på en ferie.

Kulturen er ikke kommet af sig selv, men gennem viljen til at lære af erfaringer, medinddragelse af medlemmerne og evaluere, når det går galt.

Facebook-opslag fra Tranbjerg Løbers Facebook-gruppeFacebook-opslag fra Tranbjerg Løbers Facebook-gruppe