Test formen og vind fede præmier i Solo Race Challenge

Savner du også konkurrencen og fællesskabet fra et motionsløb? Nu kan du deltage i et løb, uanset hvor du er, og være med i kampen om fede præmier.

Solo Race Challenge er et motionsløb for alle, uanset hvor i landet du er. Foto: Søren Malmose

Havde du også glædet dig til at teste løbeformen i et af forårets mange motionsløb? For så at se den motivation forsvinde ud i horisonten med corona.

Læs også: Sådan bevarer du løbemotivationen under Corona

Nu har du muligheden for alligevel at teste formen, konkurrere og blive en del af et løbefællesskab. Det foregår bare online og alene.

DGI arrangerer løbet Solo Race Challenge i samarbejde med den online løbeklub Team Distancerunning.dk, som er et serieløb med tre afdelinger, som alle kan deltage i – hver for sig. Det første løb finder sted nu på søndag, mens de næste afdelinger afholdes henholdsvis 7. juni og 5. juli.

Et motionsløb hver for sig

Men hvordan kan man deltage i et motionsløb hver for sig? Det fungerer således, at du vælger mellem to distancer, 5 eller 10 kilometer. Så laver du din egen personlige rute, som passer på din distance, og præcis klokken 9:00 på løbsdagen skyder du dig selv i gang.

Du dokumenterer dit løb med en GPS-enhed, for eksempel et løbeur eller via din telefon, og når du er færdig indtaster du dit resultat på Sportstiming.dk. Resultatet skal dokumenteres med et screenshot fra din løbeapp.

Du kan enten deltage alene, eller I kan gå sammen og lave et herre-, dame- eller mixhold. I løber stadig hver for sig, men holdets tre hurtigste løberes tider lægges sammen og giver jer en samlet tid. Og det kan godt betale sig at ”løbe sammen”. Der er nemlig præmier både til det hurtigste hold og til holdet med flest tilmeldte.

Klokken 12:00 bliver der lukket for indtastning af resultater på Sportstiming, og derefter vil du kunne den samlede resultatliste og dit officielle resultat. Og så er det tid til podieceremoni og præmieoverrækkelse. Der er nemlig masser af fede præmier på højkant.

Læs også: Retningslinjer for løb og gang under Corona

Retningslinjer for Solo Race Challenge

  • Løb HELT alene og hold størst mulig afstand til andre, du måtte møde på din vej.
  • Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal overholdes. Derfor: Hvis du møder andre løbere eller fodgængere skal du så vidt muligt holde to-tre meters afstand.
  • Det er IKKE tilladt at benytte bane/atletikstadion.
  • Husk at dokumentere dit løb med et løbeur eller en løbeapp på din telefon.

Præmier

Der er præmier til de tre hurtigste mænd og kvinder på 5 og 10 kilometer både efter hver afdeling og alle tre afdelinger.

1. plads: Kr. 500,- kontant
2. plads: Kr. 300,- kontant
3. plads: Kr. 200,- kontant

Løberne med de hurtigste tider efter alle tre afdelinger får en ekstra kontant præmie. Der er også præmier, hvis du er på det hurtigste herre-, dame- eller mixhold efter alle afdelinger.

Desuden trækkes der lod om følgende fede præmier efter hver afdeling:

Podieceremonien og lodtrækningen foregår direkte med den professionelle træner Thomas Vidø fra Distancerunning.dk som vært på Facebook Live.

Som deltager får du også tilsendt et videooplæg fra Thomas Vidø med gode tips til din opvarmning og en god eksekvering af dit race.

Læs også: Løbets psykologi: Kom godt i gang med løbetræning

Prisen for at deltage i én afdeling er 30 kroner, mens det koster 80 kroner at tilmelde sig alle afdelinger. Du tilmelder dig her.

Følg med og tilmeld dig begivenheden på Facebook. Så får du en notifikation inden hver afdeling.

Det er anden gang, at Distancerunning.dk afholder Solo Race Challenge. Ved den første udgave af løbet den 5. april deltog mere end 350 mænd og kvinder fra både Danmark og udlandet.