Fortræning til motionsløb

Vi hjælper dig i form til årets helt store motionsløb. Meld dig til et fortræningsforløb og bliv klar til din næste udfordring.

Vil du deltage i et stort løb i 2017? Måske du mangler struktur over træningen eller nogen at løbe med? Bevæg dig for livet - Løb hjælper dig.

Nu kan du i en forening tæt på dig deltage i et skræddersyet fortræningsforløb, der gør dig klar til netop din udfordring.

To ugentlige træninger med kyndige instruktører

Din løbeklub står klar med to ugentlige fællestræninger ledet af veluddannede instruktører, og du får supplerende programmer, hvis du vil træne mere.

I 2017 tilbyder vi blandt andet fortræningsforløb til de to mega-events Copenhagen Half Marathon og Lillebælt Halvmarathon.

Også for helt nye løbere

Fortræningsforløbene er både for dig, der allerede er medlem i en løbeklub og dig, der er ny løber.

Vi sørger for, du bliver klar til løbet – og samtidig bliver en del af et motiverende fællesskab.

Tag kontakt til din lokale landsdelsforening hos DGI, hvis du er nysgerrig på, hvad der rører sig eller hold dig opdateret her på siden.