KICK - Din Løbestart: Kom i gang med løb i et lokalt, trygt og fedt fællesskab

KICK - Din Løbestart er et tilbud fra en række løbeklubber, målrettet voksne, der godt kunne tænke sig at komme i gang med at løbe. Vi starter op igen i foråret 2024.

Hvad er KICK?

KICK - Din Løbestart giver dig:

  • Et trygt, sikkert og afslappet løbefællesskab
  • Adgang til et begynderhold i en løbeklub i dit lokalområde
  • Hjælp og opbakning fra motiverede trænere
  • Løb i dit tempo og skadesforebyggende træning
  • En lyst til at løbe - og ikke mindst nyde det
  • Større overskud og glæde i hverdagen
  • Royal Run startnummer på 5 km. 2. Pinsedag i Aarhus inkl. T-shirt, medalje og adgang til eksklusiv KICK zone før og efter løbet

Vis mere Vis mindre

På KICK - Din Løbestart, vil du blive trænet og vejledt af kompetente instruktører, som helt sikkert kan hjælpe dig med, hvordan du bedst kommer i gang med din løbetræning.

Som medlem af en KICK-klub og KICK-forening vil du blive en del af et ligeværdigt fællesskab, hvor du ikke skal frygte at blive dømt eller set ned på af andre, for manglende kondition og niveau. På KICK er det ikke niveauet, men deltagelsen vi vægter. 

Som udgangspunkt anbefaler vi, at deltageren til en start skal kunne gå 30 minutter i rask tempo uden pauser.

Hvad siger deltagerne?

  • ”KICK er en god blanding af teori og praksis. God standhaftig træner, der holder igen på tempo og løbelængde, indtil alle fysisk er klar og derved får en god langtidsholdbar oplevelse.”
  • ”Fantastisk. Jeg var aldrig kommet i gang med at løbe igen, hvis ikke tilbuddet var kommet.”
  • ”Jeg håber, at I bliver ved med at lave KICK og bevarer den gode løbeånd.”

Vis mere Vis mindre

Hvorfor skal jeg tilmelde mig?

KICK tilbuddet er målrettet begyndere, så alle kan være med. Det kan være, at du aldrig tidligere har dyrket regelmæssig motion, men ønsker at komme i gang med dette. Det kan også være du tidligere har motioneret, men er kommet fra det på grund af en længerevarende skade eller manglende motivation.

I KICK-klubber spiller niveauet ingen rolle. Her er det deltagelsen og lysten til at opnå en god vane vi fokuserer på. Der er ingen undskyldning for ikke at tilmelde sig.

Hos KICK - Din Løbestart har vi ikke fokus på tider, kilometer eller om du har det sidste nye skrig indenfor løbetøj. Her kan alle kan være med uanset niveau og forudgående erfaringer.

KICK - Din Løbestart giver dig mulighed for at komme sikkert i gang med løb i en løbeklub i dit lokalområde. Du starter på et begynderhold sammen med andre nye løbere, og du vil hurtigt opleve, hvordan du bliver bedre uge efter uge i et fedt fællesskab sammen med de andre nybegyndere.

Konceptet er udviklet af en række østjyske løbeklubber i samarbejde med Bevæg dig for Livet - Løb og DGI Østjylland Løb & Gang.

Samarbejde med Royal Run

I forbindelse med afviklingen af Royal Run 2022 i Aarhus, kulminerede KICK - Din Løbestart med en deltagelse herved. Her var der en zone eksklusivt for deltagere af KICK-klubber og KICK-foreninger, hvor der var mulighed for at mødes før og efter løbet. Dermed var der mulighed for at nyde forløbet med ligesindede fra start til slut. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger