Fra startområdet ved Middelaldercentret bevæger du dig langs Hamborgskoven og ad mindre veje til Toreby. Herfra går turen et stykke langs landevejen inden du kører ind i landet mod Nordøst og ruten går langs små hyggelige veje til Krungerup og videre gennem skoven ved Idalund. Turen går mod syd, hvor du kommer til Radsted og lige forbi kirken, hvor sagnet siger, at 200m under kirken ligger helvede. Så måske er det her, spurten skal sættes ind. Fra Radsted tager ruten dig mod nord, hvor du passerer under motorvejen og krydser Guldborgvej, inden du tager den smukke tur gennem Kogangen videre til Killerup og Tårs. Ruten fortsætter til det nordøstligste Lolland gennem Kallø med kig til både Tårs Vig og Guldborgsund. Rundturen med hav kig til begge sidder bør nydes. Nu går turen videre på små landeveje gennem Hildesvig skov og videre til Soemarke. Guldborgsundvej tager dig gennem storeskov og videre til Majbølle. Ruten tager dig herfra af idylliske mindre veje gennem skov og med udkig til Guldborgsund. Kigget til Guldborgsund forsvinder stille og roligt og det sidste stykke tilbage til Middelaldercentret cykler du gennem skov på begge sider.
Ruten byder på 300 højdemeter, hvilket er omtrent alle de højdemeter, der er at finde på flade Lolland.
Depot:
I depotet vil du finde vand, frugt samt kiks/bar.
Depotet findes ved kirken i Radsted efter ca. 20 km.
Depotet er åbent fra kl. 8.30 - 13.30.
(Bemærk at der op til løbet, kan blive lavet justeringer på ruten)

Route map for Medieløbet 2021 59,1 Km. Nordøstlolland by Rene Pedersen on plotaroute.com