Tankerne bag cykelløbet

Sjællands smukkeste cykelløb - For hele familien

Det er regionens store medier - TV Øst, DR P4 Sjælland, Sjællandske Medier og Folketidende, der sammen med DGI står bag cykelløbet, som henvender sig til både motionister, familier og børn. Cykling er en utrolig populær motionsform for hele familien, og gennem Medieløbet ønsker arrangørerne at sætte fokus på sundhed og motion i regionen. Cykelløbet er et non profit arrangement, men skulle cykelløbet give overskud, bruges pengene på arrangementer for børn og unge.