MTB Teknik - SVING

Hvornår
7. okt 2017 kl. 09:00 til 12:00
Hvor
Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Skovvej 18, 8382 Hinnerup, Danmark
Hvem
fra 16 år.
Letøvede

Nummer
2017 09 31 3209

At køre sikkert og hurtigt gennem et sving er noget af det sværeste at lære og noget af det dejligste at have lært. Fart, underlagets beskaffenhed og hældning, svingets form og størrelse, dækkenes karakter og tilstand, lufttryk, egne evner og tilstand. Det er de faktorer, du skal have styr på for at ramme rigtigt. 

På kurset har vi fokus på svingteknikken (lænet sving, slalomsving, speedway-sving, drejet sving og løftet sving), som udover Attack positionen er den mest anvendte MTB teknik – og derfor rigtig god at kunne. Vi introducerer både til grundlæggende øvelser, som du efterfølgende kan arbejde videre med, men viser også nogle af de sværeste øvelser, som kan være et mål for dig. På den måde forsøger vi at lægge et lag ovenpå dit fundament for sikker og bevidst kørsel i både skov og på spor.

Du har en MTB, der fungerer og bærer en godkendt hjelm. Desuden er det en god idé at medbringe både pumpe og slange samt fyld drikkedunken op hjemmefra og put en snack i lommen, så du har energi til alle tre timer. Desuden skal du have en grundform til ca. en times cykling ved moderat hastighed 

Victor Fuglsang Bygholm

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer