MTB - Fra begynder til øvet - KUN for kvinder

Hvornår
17. maj kl. 17:00 - 14. jun 2018 kl. 19:00
Hvor
Sponz MTB Center, Frydenborgvej 27 L, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Alle fra 15 - 99 år.
Begynder

Nummer
2018 18 31 3006

Skal du med andre kvinder i skoven og få løftet dit niveau fra begynder til øvet?

Bedre, hurtigere, mere sikker og meget mere sjov!

Over 5 undervisningsdage bliver du ført igennem vores nye teknik forløb, som er udarbejdet af professionelle undervisere med stor viden og erfaring.

Vi starter med at med at bygge et teknisk fundament og når vi er færdige med forløbet har du fået værktøjer og teknikker der gør din tur i skoven meget sjovere og du vil få oplevelsen af mere flow og overskud på sporet.

Så er du begynder eller let øvet har du nu muligheden for at gå sæsonen i møde med ny viden og med et stærkt teknisk fundament.

Forløber ser ud som følger:

MTB teknik 1 – Basis - 17. maj 
På første dag lærer du teknikker til at kontrollere din bevægelighed og balance på din mountainbike, så du får den rigtige attack position ind under huden.

Her bygger vi fundamentet for den læringsproces du skal igennem.

Derudover bliver du klog på, hvilke fordele forskellige ændringer på cyklen eller kroppens stilling giver, og du bliver bekendt med teknikker/begreber som passiv trykkontrol.

MTB teknik 2 - Position og balance - 24. maj 
Bliv piloten frem for passageren.

På del to af MTB Teknik får du en bedre forståelse for trykkontrol.

Vi repeterer position og passiv trykkontrol, så det sidder i skabet.

Bagefter lærer du at scanne terrænet. Det kan du bruge til teknikken aktiv trykkontrol, som sikrer, at du styrer cyklen i stedet for at blive styret af den.

MTB teknik 3 – Udvidet trykkontrol og luft under hjul - 31. maj 
Bliv flyvende og få luft under hjulene?

Her skal vi lærer nye teknikker til trykkontrol og får luft under hjulene.

Din position i vanskeligere terræn bliver finpudset, og du kommer til at prøve kræfter med avancerede manøvrer som manual, bunnyhop og hop med afsæt..

MTB teknik 4 – Basis sving - 7. juni 
Spar på kræfterne – udnyt svingets gratis energi

Denne gang lære du hvordan du kan spare energi, og hvordan du kommer hurtigst muligt gennem et sving i skoven.

I løbet af dagen lærer du desuden teknikker til at ændre retning, og hvordan du bliver bedre til at skifte kurs i varierende svingtyper og på forskelligt underlag.

MTB teknik 5 – Øvet sving og opsamling - 14. juni 
Grænsesøgende? Ellers bliver du det!

Denne gang skal du lærer at pumpe sving for at få bedre greb og øget fart.

Du bliver klog på, hvordan du holder position i sving i stejlere terræn og finder dækkenes grænser for greb.

Det sikrer, at du kan gå hurtigere og mere aggressivt ind i et sving uden anden konsekvens end et gedigent sus i maven.

Vi slutter af med en opsamling på hele forløbet og du slutter af med en sjov tur i skoven sammen med de andre kursister.

Vi ses i skoven.

Camilla Breck Kjeldberg

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer