DGI MTB Instruktør, teknik 3 - Retningskontrol og sving

Hvornår
26. okt 2019 kl. 09:30 til 13:30
Hvor
Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 01 31 3011

 

Kurset er til dig, der er øvet MTB-kører og det er et krav, at du har gennemført DGI MTB instruktør grundkursus (eller dele af den forhenværende uddannelse). Man kan søge merit ved at kontakte DGI MTB idrætskonsulent Mette Eriksen på tlf. 50696819 eller på Mette.Eriksen@dgi.dk.

Det er det tredje i rækken på 3, og vi anbefaler, at man tager dem i rækkefølge, da der er progression i undervisningen. Det er dog ikke et krav.

Du skal have godt styr på din grundteknik, da kurset ikke er tekniktræning, men bygges op omkring, hvordan man som instruktør på bedste vis underviser sine klubkammerater i progression af teknik.

Med dig hjem får du metoder og færdigheder, som du kan bruge i relation til formidling i din instruktørrolle.

På kurset vil underviseren gennemgå praksis og teori for retningskontrol og sving, og du lærer at sætte fokus på bevægelser som at dreje, kante, læne, rotere og vægte. Færdighederne brydes ned og isoleres, således man får en samlet manøvrer, som består af sammensatte fokuspunkter med korrekt stilling og vægtbalance.

Kurset lægger vægt på masser af praksis, samt på at dele erfaringer og viden mellem jer som deltagere. Det  lægger også op til, at du kan udbygge dit netværk med instruktører fra andre klubber.

Undervisningen giver dig et godt fundament for at kunne undervise og vejlede på klubbens hold.

Underviser: Sebastian Byskov Jensen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer