DGI MTB Instruktør, teknik 1 - position og balance

Hvornår
7. sep 2019 kl. 09:00 til 13:00
Hvor
Sir Lyngbjerg MTB spor, Sir Lyngbjergvej, 7500 Holstebro, Danmark
Hvem
Trænere fra 18 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 05 31 3004
 

Kurset er til dig, der er øvet MTB-kører og det er et krav, at du har gennemført DGI MTB instruktør grundkursus (eller dele af den forhenværende uddannelse). Man kan søge merit ved at kontakte sin lokale DGI MTB idrætskonsulent.

Det er det første i rækken på 3, og vi anbefaler, at man tager dem i rækkefølge, da der er progression i undervisningen. Det er dog ikke et krav.

Du skal have godt styr på din grundteknik, da kurset ikke er tekniktræning, men bygges op omkring, hvordan man som instruktør på bedste vis underviser sine klubkammerater i progression af teknik.

Kontakt gerne din lokale DGI MTB idrætskonsulent, hvis du er i tvivl.

Med dig hjem får du metoder og færdigheder, som du kan bruge i relation til formidling i din instruktørrolle.

På kurset vil underviseren gennemgå praksis og teori for position og balance, samt principperne for passiv preskontrol. Du vil lære principperne for at køre i en god og vekslende position med stor bevægelighed og meget dynamik. Færdigheder brydes ned og isoleres, således man får en samlet manøvrer, som består af sammensatte fokuspunkter med korrekt stilling og vægtbalance.

Kurset lægger vægt på masser af praksis, samt på at dele erfaringer og viden mellem jer som deltagere. Kurset lægger også op til, at du kan udbygge dit netværk med instruktører fra andre klubber.

Undervisningen giver dig et godt fundament for at kunne undervise og vejlede på klubbens hold.

Simon Qvortrup

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer