Trans-alp MTB rejse

Hvornår
14. sep kl. 14:00 - 21. sep 2019 kl. 23:30
Hvem
Alle fra 18 - 99 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 05 31 4400

Dette er den klassiske MTB tur, hvor du over 6 dagsetaper cykler på tværs af Alperne. Strabadserne på denne tur måles mest på højdemeterne, og på det faktum, at vi hele tiden er undervejs. Vi skal på de 6 etaper cykle omkring 400 km og 9.000 højdemeter. På tredje etape er der mulighed for at slå en ekstra “sløjfe” op omkring Stelviopasset, Europas højst beliggende bilpas 2.758 meter over havet. Dette er ca. 50 km ekstra og 1.850 højdemeter ekstra – men en ubeskrivelig oplevelse. Er dette ikke aktuelt for dig, guides du frem til hotellet i byen Stelvio i ca. 1.300 meters højde, hertil er opstigning kun 400 højdemeter.

Hotellerne er alle vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne. På hvert hotel er der et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter og en stor morgenbuffet inden vi drager videre. Maden, arkitekturen, sproget skifter undervejs i de enkelte lande. Vi bor på mellemklassehoteller med 3 til 4 stjerner. 
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter i 3D, højdeprofiler, rutens varianter og alternativer m.m.

Vi styrer bevidst hen til eller uden om de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails, afhængigt at niveau og ønsker – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til det afsluttende forfriskende bad i Gardasøen. Du bliver altså ikke udsat for lange krævende tekniske passager, hvis ikke du ønsker dette – men vi garanterer dig, at du bliver godt brugt inden dagen er omme! 
De forskellige pas vi kommer igennem er alle valgt med omhu efter flotte udsigter. 
Guiderne er alle danske, erfarne og kendte i områderne, så du behøver ikke at bekymre dig om at finde vej.

Turen forløber overvejende ad skovveje og stier, ad cykelruter gennem landsbyer, vinmarker og æbleplantager. Al kørsel på trafikerede asfaltveje er minimeret. 

Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferie med sved på panden, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje.

Inkluderet i prisen: 
Supportbil med værktøj, ekstracykel og mekaniker. 
Hotel i 7 nætter med morgen- og aftensmad.

Dato:  
Lørdag d. 14 september: ankomst og intro tur ca. kl 14 eller 15 i Grainau

Lørdag d. 21 september – fælles bustransport fra Riva del Garda til bilerne i Grainau derefter individuel transport mod Danmark.

Transport: 
Turen inkludere IKKE transport til og hjem fra Grainau i Tyskland. 
Der ligges op til ”kør selv”, der vil blive oprettet en fælles tråd, hvor fælleskørsel kan koordineres. 
Alternativt kan der flyves til München og retur fra Milano, dette skal selv arrangeres.

Guider og antal hold 
1-2 guider afhængig af deltagerantal og tilsvarende antal hold.

Pris 
7450kr.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer