MTB Sommer Camp 2019

Hvornår
3. jul kl. 16:00 - 5. jul 2019 kl. 17:00
Hvem
Alle fra 9 - 15 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 05 31 6000

Har du lyst til at starte din sommerferie op med at komme på MTB Sommer Camp, så se her!

Onsdag, torsdag og fredag i uge 27 afholder vi MTB Sommer Camp, på nogle af Danmarks bedste mountainbake spor i Silkeborg.

Det er for alle børn, uanset niveau og i alderen 9 - 15 år.

På campen skal vi ud at køre en masse sjove spor. Det bliver dage med spas, gak og løjer. Vi lægger den tunge træning på hylden og finder de store smil og grin frem. På alle ture vil I blive ledsaget af dygtige instruktører, der har mange års erfaring med træning af børn og unge.

Der er på campen rig mulighed for nye venskaber med andre børn og unge med samme interesse som dig. Du kommer til at køre med dine nye MTB venner, som vil være på samme niveau som dig.

Når vi kommer hjem fra dagens turer, vil vi hygge os sammen med forskellige aktiviteter. 

Campen afholdes i dagene fra den 3. til den 5. juli. Der vil være indkvatering onsdag eftermiddag fra kl. 16 og vi slutter campen af med forældrekaffe fredag eftermiddag fra kl. 15-17. 

Under campen vil alle måltider, morgenmad, frokost og aftenssmad, samt 3 mellemmåltider være inkluderet i prisen. Det sammen er de 2 overnatninger. Derudover vil der være en t-shirts til alle deltager.

Prisen for deltagelse i MTB Sommer Camp er 750 kr.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 24. juni.

Simon Qvortrup, Morten Qvortrup, Morten Qvortrup, Ole Nielsen, Mikael Hostrup Thomsen, Mikael Hostrup Thomsen, Mikael Hostrup Thomsen, Jesper Olsen

Vi bor og spiser på Langesøskolen i Silkeborg.

Adresse: Hejrevej 25, 8600 Silkeborg.

Overnatning sker i klasselokalerne, så husk liggeunderlag og sovepose/dyne.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer