Intervaltræning på MTB - hvordan og hvorfor?

Hvornår
16. jan 2019 kl. 19:00 til 21:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 31 3200

Vil du gerne blive lidt klogere på hvorfor og hvordan du skal tilrettelægge din træning alt efter, hvilket mål du har? 
 
Til dette foredrag fortæller Magnus Brinch Larsen blandt andet noget om fysiologi, aerob effektivitet, fedtforbrænding, aerob kapacitet, anaerob kapacitet, ATP-CP, muskelstyrke, speed-skills og funktionel styrketræning. 
 
Derudover kommer vi også ind på fordele og ulemper ved langturstræning, langturstræning med indlagte intervaller/fartlege og korte ture med fokus på intervaller/fartlege, hvad disse er og hvordan det stimulerer fysiologien. 
 
Du får viden om hvilke træningspas og intervaller, der kan bruges i eksempelvis klubtræning, og hvordan de udføres i praksis, da der her kan være forskellige forholdsregler som sikkerhed, vejrforhold, trafik, antal ryttere, differentieret rytterniveau, ryttertyper osv. 
 
Magnus Brinch Larsen har stor erfaring med udholdenhedstræning på eliteniveau, hvor han flere år har kørt A-licens på mountainbike og samt 12 og 24 timers cykelløb. Magnus er stadig aktiv som eliterytter. 
 
Magnus har mere end 10 års erfaring som elitetræner i forskellige klubber og private teams, hvor der bl.a. har været behov for personlige træningsprogrammer.

Magnus Brinch Larsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer