Kost og træning - optimér din cykelform

Hvornår
23. jan 2019 kl. 19:00 til 21:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 31 3201

Som idrætsudøver er det vigtigt at vide hvad, hvor meget og hvornår man skal spise for at kunne få det bedste udbytte af sin træning og levere den bedste præstation. 
 
Dit behov for næringsstoffer er bestemt ud fra hvor meget du træner, træningsintensitet, alder, køn, vægt og din kropssammensætning. Forkert eller utilstrækkelig tilførsel af energi kan blandt andet medføre nedsat præstationsevne, muskelnedbrydning, dårligere restitution samt større risiko for skader og sygdom. 
 
I løbet af de to timer, vil vi bl.a. komme ind på hvilken kost der giver en bedre grundform, væskebehov, konkurrencekost (før, under og efter) samt brug af kosttilskud. 
 
Underviseren er Katrine Nyholm som er uddannet Cand. Scient. i Idræt og Sundhed, og derudover har en bachelor i ernæring og fysisk aktivitet. Katrine har arbejdet med sportsernæring de sidste syv år, hvor hun har rådgivet alt fra motionister til den absolutte elite indenfor bl.a. cykling, ishockey og atletik.

Katrine Nyholm

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer