MTB Teknikpakke A - Kun for kvinder

Hvornår
6. apr 2019 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Boserup Skov v/ P-pladsen, Boserupvej v/ Skovly, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 31 3205

Er du forholdsvis ny på MTB, eller har du ”bare kørt for sjov”, og ønsker at blive mere sikker og at arbejde med teknikkerne? Så er dette kursus lige noget for dig! 
 
På dette kursus, målrettet kvinder, tilegner du dig de grundlæggende metoder og teknikker, så du bliver rustet til at klare de mange udfordringer, du vil møde på et mountainbikespor. Samtidig får du værktøjer, som du kan arbejde videre med. 
 
Vores instruktør guider dig gennem de forskellige øvelser, og det hele vil foregå i trygge rammer og i et tempo, hvor alle kan være med. 
 
På kurset arbejder vi med jeres individuelle udviklingspunkter inden for: 
 
Grundposition  
Den optimale grundposition giver dig et godt udgangspunkt for at kunne finde den rette balance på cyklen og dermed komme gennem forhindringerne sikkert og kontrolleret. 
 
Balance 
Noget vi hele tiden kan øve os på og udfordre os selv i. Vi vil med små lege, finde ud af hvor vigtigt det er at øve sin balance for at kunne blive bedre på mountainbike. 
 
Bremseteknik  
Hvor meget er der behov for at bremse? Skal jeg blokere mine hjul? Vi skal også finde ud af, hvor effektive bremserne er på en mountainbike. Samtidig lærer du, hvor og hvornår på sporet det er mest hensigtsmæssigt at bremse. 
 
Gearvalg  
Korrekt valg af gear er med til at give os et bedre flow gennem sporet. Vi skal derfor finde ud af, hvornår de forskellige gear giver mening at bruge, da timing og korrekt gearvalg vil give dig endnu mere overskud på sporet. 
 
Medbring ud over MTB og hjelm, vand og lidt snacks til at fylde energidepoterne samt ekstra slange og dækjern samt evt. multitool og pumpe

Henrik Bahnsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer