Introduktion til MTB

Hvornår
6. apr 2019 kl. 09:00 til 13:00
Hvor
Hareskov Station, 3500 Værløse, Danmark
Hvem
Alle fra 15 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 18 31 3001

Er du helt ny på mountainbike og vil du gerne kunne bevæge dig ud på mountainbikespor uden hjertet sidder oppe i halsen?

På dette kursus får du en introduktion til mountainbiken og til at køre på let udfordrende terræn i skoven.

Vi starter med at gennemgå cyklen, tale lidt om gear og bremser, så du bliver tryg med din cykel. Herefter guides du igennem de ting, der sker, når du ændrer på vægtfordeling og kropsposition på cyklen. På denne måde arbejder du hen imod at få den korrekte grundposition, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive på cyklen hele vejen.

Ofte bruges bremserne forkert, så du vil også få en gennemgang af hvordan man bedst bruger bremserne i forskellige situationer. Du kommer også til at lære lidt om svingteknik, køre lidt op og ned. Alt sammen skulle gerne ende ud i, at du er mere tryg på sporet og får mere flow, når du kører, så du kan nyde turen.

 
Medbring mountainbike, hjelm, vand og måske lidt spiseligt. Så sørger vi for at medbringe højt humør samt sjove og lærerige aktiviteter.

Mette Øster Sørensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer