GirlsOnTrails - MTB løb for kvinder

Hvornår
5. okt 2019 kl. 09:00 til 14:00
Hvor
Den store p-plads, Overdrevsvej, Store Dyrehave, Overdrevsvejen, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Udøvere, piger/kvinder, fra 6 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 18 31 4010

Så er Sjællands allerhyggeligste løb kun for piger og kvinder på banen!

Vores målområde ligger ved Asserbo Slotsruin, og ruten køres i det fantastiske Tisvilde Hegn.

Tænker du straks at det er alt for teknisk for dig, så bare rolig. Ruten er lavet så alle kan være med.

Her handler det nemlig om at kunne være med, uanset om du er hardcore teknisk, familiehyggetempodeltager eller et sted midt imellem. Bare du har prøvet at køre i skoven før.

Den gode stemning, hyggen og samværet er i fokus! Derfor vil der også være lodtrækningspræmier blandt alle, der deltager og ikke så lidt vigtigt – kage og kakao til deltagerne efter løbet.

Klasser, tid og pris: 
Dame - 60 minutter + omgangen færdig - 175 kr. 
Junior (12-17 år) + omgangen færdig - 45 minutter - 75 kr. 
Mini - (6-11 år) + omgangen færdig - 30 minutter - 75 kr. 
Tilmelding på dagen er +50kr på prisen.

Kl. 09.00: Indskrivning / chipregistrering / cykelaflevering åbner i start/målområdet. 
Kl. 09.50: Instruktion og velkomst. 
Kl. 10.00: Start 
Kl. 12.00: Kåring af vinderne.    

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer