Fra begynder til øvet på MTB

Hvornår
20. okt kl. 10:00 - 3. nov 2019 kl. 12:30
Hvor
MTB-Tours ved Hareskoven, Gammel Hareskovvej 321, 3500 Værløse, Danmark
Hvem
Alle fra 18 år.
Begynder, Letøvede

Nummer
2019 21 31 0010

Er du relativt ny på MTB? Og vil du gerne lære at mestre disciplinen?

Så deltag på "Fra begynder til øvet på MTB"forløbet - et forløb der løfter dig fra begynder til øvet! 
  
Deltagerne på dette kursus er primært begyndere på MTB, som endnu ikke har kørt meget på spor. Vi starter med at bygge et teknisk fundament og når vi er færdige med forløbet, har du fået vækrtøjer og og teknikker der gør din tur i skoven sjovere, mere sikker, hurtigere - og du vil få oplevelsen af mere flow og overskud på sporet.

 
Kurset er bygget op omkring tekniske øvelser på MTB'en i skoven, hvor du lærer at forcere og overkomme spor, bakker og andre udfordringer hurtigt og sikkert.

Program:

1. træning: Grundposition og basisteknik

På første træning lærer du teknikker til at kontrollere din bevægelighed og balance på din mountainbike, så du får den rigtige "attack position" ind under huden. Her bygger vi derfor fundamentet for den læringsproces, du skal igennem. Derudover bliver du klog på, hvilke fordele forskellige ændringer på cyklen eller kroppens stilling giver, og du bliver bekendt med teknikker såsom "passiv trykkontrol".

2. træning: Position og flow

På denne træning øver vi videre på position og passiv trykkontrol, så du kan det. Du lærer at forcere bakker, og hvordan du kommer sikkert ned af bakkerne med overskud. Vi ser samtidig på terrænscanning og linjevalg og hvordan du får det bedste flow i cyklen.  Du lærer at scanne terrænnet og bruge teknikken "aktiv trykkontrol", som sikrer at din kontrol over cyklen.

Vi taler også om god stil og sporetikette, samt hvordan vi opfører os i skoven. 

3. træning: Hop og trykkontrol

Her lærer vi nye teknikker til trykkontrol og luft under hjulene. Du lærer også at aflæse underlaget. Vi arbejder med få mere dynamik i cyklen.

Tid og sted: 
Alle træninger vil være hver søndag kl. 10:00-12.30, med første træningsgang d. 20. oktober og sidste træning d. 3. november.

Vi mødes ved MTB-Tours ved Hareskoven, Gl. Hareskovvej 321, 3500 Værløse.

Der er mulighed for at leje MTB-cykler i 'MTB-Tours'. Dette er dog for egen regning og koster 250 kr. pr. træning.

Kristian Hastrup

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer