Fra øvet til avanceret på MTB

Hvornår
22. sep kl. 10:00 - 20. okt 2019 kl. 12:30
Hvor
Hareskoven, Gl. Hareskovvej 321, Ved MTB-Tours, Værløse, 3500 Værløse, Danmark
Hvem
Alle fra 18 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 31 0011

Tørster du efter ny viden og teknikker til at forbedre din kørsel?

Så er "Fra øvet til avanceret på MTB"-forløbet noget for dig!

Deltagerne på dette kursus er øvede på MTB. Det er et krav, at man kender til teknikkerne, der bliver gennemgået på Fra begynder til øvet på MTB-forløbet, da vi vil arbejde videre med disse.

Vi tager dig gennem et nøje udarbejdet program, der løfter dit tekniske niveau til nye højder. 

Træningerne vil være bygget op omkring tekniske øvelser, hvor du lærer mere avancerede teknikker som f.eks. pump i sving, avanceret position, pressure control i hop samt drops.

Program:

1. træning d. 22. september:

Hop og udvidet trykkontrol

Bliv flyvende og få luft under hjulene. Her øver vi position i vanskeligere terræn, og finpudser denne. Du kommer til at prøve kræfter med avancerede manøvrer såsom manual, bunnyhop og hop med afsæt.

2. træning d. 6. oktober:

Svingteknik

Her lærer du hvordan du kan spare energi, og hvordan du kommer hurtigst muligt gennem et sving i skoven. I løbet af dagen lærer du desuden teknikker til at ændre retning, og hvordan du bliver bedre til at skifte kurs i varierede svingtyper og på forskelligt underlag.

3. træning d. 20. oktober:

Avanceret svingteknik, trykkontrol og opsamling

Her lærer du at pumpe sving for at få bedre greb og øget fart. Du får øvet hvordan du holder position i sving i stejlere terræn og finder dækkenes grænser for greb. Du vil bagefter kunne gå hurtigere og mere aggressivt ind i et sving. Vi slutter det hele af med en tur i skoven, som samler op på forløbets teknikker.

Tid og sted: 
Alle træninger foregår om søndagen kl. 10:00-12:30, med første træningsgang d. 29. september og sidste træning d. 13. oktober.

Vi mødes ved MTB-Tours ved Hareskoven, Gl. Hareskovvej 321, 3500 Værløse.

Der er mulighed for at leje MTB-cykler i 'MTB-Tours'. Dette er dog for egen regning og koster 250 kr. pr. træning.

Uffe Døygaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer